
Hvis du kun skal se ét look fra hver danske designers S/S 17-kollektion, der blev vist frem under modeugen i sidste uge, har IN fundet det éne look.
Vi har nemlig set tilbage på catwalken for at finde de allerbedste looks fra den københavnske modeuge, Copenhagen Fashion Week. Se dem i galleriet nedenfor:
LÆS OGSÅ: MODEUGE 16 | Streetstyle dag 1
Ganni
Space Cowboy var temaet for Gannis show. Her er et fint jakkesæt, IN er helt forelskede i.
Foto: Copenhagen Fashion Week
HAN Kjøbenhavn
Herrebrandet HAN Kjøbenhavn viste for første gang tøj til kvinder, så du kan godt glæde dig til februar, når kollektionen lander i butikkerne. Er den ikke fin, denne nederdel?
Foto: Copenhagen Fashion Week
Henrik Vibskov
En af Danmarks vel nok efterhånden mest kendte designere, Henrik Vibskov, viste et fint sæt på catwalken.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Lovechild 1979
Grønne bukser, lyseblå skjorte og så lige en klud om halsen. IN er vilde med det.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Margrethe Skolen
Her er INs favorit ud af de studerende ved designskolen Margrethe Skolens designs.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Mark Kenly Domino Tan
Mark Kenly Domino Tan har arbejdet sammen med Kopenhagen Fur i en årrække. IN er vilde med det, de har lavet til S/S 17-kollektionen: nemlig denne fantastiske frakke.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Nicholas Nybro
Nicholas Nybro kastede sin kærlighed over ”gamle damer” med sin kollektion. Gamle i citationstegn, fordi modellerne ikke var gamle-gamle, bare ældre end alle de andre 17-årige modeller. Og tjek så lige de her bukser ud, wauw!
Foto: Copenhagen Fashion Week
Saks Potts
Lækkert, lækkert, lækkert. Fantastisk farvekomposition med smuk pelskrave og tern.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Stasia
Hvem vil ikke gerne feste i denne pailletsag fra Stasia. IN ville gerne.
Foto: Copenhagen Fashion Week
T.A.C.
T.A.C., der bliver designet (og printet) af Tatiana Andersen Camre, er et af de mest lovende danske brands. Dette var INs favoritsæt – med det fineste print.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Won Hundred
For første gang i otte år viste Won Hundred sin kollektion på catwalken til modeugen. INs favorit look er dette.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Baund und Pferdgarten
Fantastisk, feminint sæt fra Baum und Pferdgarten.
Foto: Copenhagen Fashion Week
By Malene Birger
By Malene Birger viste denne hvide frakke, IN-redaktionen sagtens kunne udleve vores forår i.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Designers Nest
Designers Nest er modeugens designkonkurrence, som HKH Kronprinsesse Mary er projektleder for. Det her var INs ynglingslook.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fonnesbech
Fonnesbech viste sin kollektion på en catwalk af sand. Det her look – især bukserne – kunne IN ikke stå for.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Freya Dalsjø
Freya Dalsjø-showet var et af de fineste – og mest anmelderroste – shows under modeugen. IN forstår godt hvorfor. Her er vores favoritlook.
Foto: Copenhagen Fashion Week
LÆS OGSÅ: MODEUGE 16 | Streetstyle dag 2