Ganni, modeuge
Copenhagenfashionweek.com
MODEUGERNE

Opsamling på modeugen AW16 | Unisex og frihed til at være

INs redaktionschef, Carla Bruus Aagaard-Strube, fortæller hvad hun særligt lagde mærke af tendenser under modeugens mange shows.

I flere år har et presset marked har ført til mindre vovede mennesker og dermed mindre vovede kollektioner. Sådan lidt generaliseret kan man sige, at vi har investeret i klassikere og høj kvalitet i farver og materialer, vi aldrig bliver trætte af. Vi har dyrket den enkle, minimalistiske stil med de kølige, nordiske nuancer i en sådan grad, at selv vores hjem blev så pakkede med lammeskind og merinould, at det formummede, den larm, der startede i os; Det oprør, den træng til farver, til skævhed, til et vred i vores æstetik og pæne opførsel.

LÆS OGSÅ: MODEUGE 2016 | Streetstyle fra dag 2
 

Venstre: Ganni - Højre: Baum und Pferdgarten

Grænseland
Det var det, vi så på catwalken denne modeuge. Noget der turde støje og bevæge sig i grænselandet mellem det smukke og cool, det grimme og ironiske. Noget til alle dem, der ikke lige passer ind… Sådan lige umiddelbart i hvert fald. Dette så vi blandt andet hos Ganni, der med tykke 90er referencer hev os med til en fest, hvor det handlede mere om attitude og den momentane væren, end om at se ud på denne rette vis. Vi anede det, dog i en mere nedtonet version hos Lovechild 1979, og hos Baum und Pferdgarten var det fortolket i et eklektisk miks af materialer og i selve stylingen af tøjet, der dog trak tidsmæssige referencer helt tilbage til sen-60erne med svaj og flower-power i bukserne.

Venstre: Jesper Høvring - Højre: Mark Tan

Gangbar elegance
I den helt anden ende af boldgaden var det interessant at se, hvordan en designer som Jesper Høvring, der især er kendt for sine eksklusive kjoler, præsenterede mere gangbare (dog stadig uhyre elegante) sæt med bukser, der ikke kun er forbeholdt gallaaftener, men også en (meget) fin dagligdag og også Mark Kenly Domino Tan præsenterede flere nederdele, frakker og bukser end enorme kjoler. Designer, trommeslager og kunstner Henrik Vibskov viste, at han for længst er trådt ud af den gøglende og farvefulde stilart og leverede – igen – en stærk og gennemtænkt kollektion, der nok er tilgængelig i sit udtryk, men bevarer det skæve og underfundige i sine konstruktioner.

Flydende køn
Som en sætning i denne fortælling, måske snarere en genre eller et omdrejningspunkt end en overskrift eller slutning, ligger den opløsning af kønnets grænser, der drev igennem flere af kollektionerne. Det var den unge danske model Vincent Beier i kjoler hos Mark Tan, unisextøj hos Vibskov og Barbara ì Gongini og smukke Caroline Brasch Nielsen i løstsiddende jakkesæt hos det nye danske herrebrand Tonsure (se nedstående galleri). Det hele uden chokeffekt, for nuvel, vi har set mænd i kvindekjoler på catwalken i en del år efterhånden, men mere som en accept af vores individualitet og ret til at være, hvem fanden vi vil være.

Det virker på en måde som lysere tider ...  Som om, at moden i højere grad vender tilbage til at understøtte, hvem du er og lege med din personlighed - og ikke pakke dig ind i ensfarvet ensformighed.

Læs meget mere om de flydende grænser mellem mand og kvinde i næste nummer af IN, der er på gaden d. 18. marts. 

CPH FASHION WEEK

LÆS OGSÅ: CPH FASHION WEEK | INs modeuge-dagbog