Chanel haute couture
Foto: AOP
MODEUGERNE

Se de vilde looks fra Chanels haute couture-show

Karl Lagerfeld viste endnu en gang et show i særklasse, da han præsenterede Chanels haute couture-kollektion i Paris. Her havde han bl.a. fået specialbygget sit eget eiffeltårn.

Et supermarked. En rumraket. En demonstration. Der er ikke noget, der hedder minimalisme, når Karl Lagerfeld og Chanel holder show. Det blev slået fast endnu en gang, da det fine franske modehus og dets excentriske tyske chefdesigner præsenterede sin haute couture-kollektion i Paris denne uge.

LÆS OGSÅ: De 15 største stilikoner nogensinde

Showet foregik som altid i Grand Palais, og inde under den enorme glaskuppel, der kendetegner den smukke bygning i den franske hovedstad, var der blevet bygget et vaskeægte eiffeltårn. Ikke helt 324 meter højt som det ægte pariservartegn, men højt nok til at tage pusten fra det publikum, der talte kæmpestjerner som skuespillerinden Julianne Moore, supermodellen Claudia Schiffer og sangerinden Katy Perry – og få gæsterne til at gå Instagram-amok, mens de poserede foran tårnet.

Selve kollektionen var også en hyldest til Paris, hvor Chanel-huset blev grundlagt i 1930’erne. Mange af de kendetegn, som har gjort Chanel til et af verdens største luksusbrands, gik igen i haute couture-kollektion – fx tweed, spadseredragter i forskellige længder, perleøreringe og hatte med flad skygge, som Coco Chanel selv kunne have båret.

Se billederne fra det ekstravagante show her:

Chanel Haute Couture SS18

LÆS OGSÅ: Filmhistoriens 19 bedste badescener

Læs mere om: