10 alternative brudekjoler
SHOPPING

10 alternative brudekjoler

Skal du giftes indenfor den nærmeste fremtid? Uanset om du skal afholde kirkebryllup, havebryllup eller en tur på rådhuset, gruer du med garanti for, hvad du skal iklæde dig på din store dag. Mulighederne er endeløse, og det kan være svært at finde den helt rigtige kjole. Lad dig inspirere af 10 alternative bud på en brudekjole her.

Der knytter sig et væld af traditioner til et bryllup. En af dem er brudekjolen, som traditionelt har været hvid, lang og feminin. Men det er vigtigt, at du som brud lytter til din mavefornemmelse og vælger bryllupstøj, som du føler dig tilpas i. Husk på, at brylluppet er din og gommens dag, og det er vigtigt, at det afspejler jer som par. Vær ikke bange for, at tøjet er anderledes eller iøjnefaldende, for du får (sandsynligvis) kun én dag som denne.

LÆS OGSÅ: 13 smukke sko til bruden

Boheme brudekjole

Planlægger du en udendørs bryllupsceremoni, er den boheme-inspirerede kjole helt perfekt. Den afspejler en afslappet personlighed og en unik tøjstil. Prydet med blomster, blonder og broderier, bringer boheme kjolen minder fra de frisindede 70’ere. Den kan styles med tilbehør – sko, smykker, taske og blomsterbuket – i dusede toner, for at understrege hippielooket.  

Kjole, Dolce & Gabbana, 14.555 kr. Kan købes online HER

Buksedragt som brudetøj 

En buksedragt er et sjovt og selvsikkert valg, men appellerer også til den barnlige sjæl. Hold looket i kolde toner, som sort, grå og sølv, så det stadig afspejler et elegant bryllupsoutfit, men vær ikke bange for at give buksedragten et feminint touch, ved hjælp af iøjefaldende smykker der glimter og glitrer i solens skær.

Buksedragt, InWear, 1.299,95 kr. Kan købes online HER

Farverigt brudetøj 

En nem måde at udtrykke din personlige stil, gennem din brudekjole, er ved at bære farver. Med så mange forskellige farvetoner, behøver brude ikke længere at lade sig begrænse af traditionelle farver som hvid og elfenben. Bær en stærk farve, som for eksempel pink, grøn eller marineblå, eller find en kjole der leger med alle regnbuens farver! 

Tip: Lad de røde og pink farver stå ud ved at vælge matchende accessoires som taske, sko og læbestift.

Kjole, Borgo de Nor, 6.150 kr. Kan købes online HER

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Den orientalske brudekjole

Har du en forkærlighed til asiens varme lande, eller har du eller din forlovede asiatiske rødder, er denne traditionelle mandarinske kjole, også kaldet en Cheongsam, det perfekte valg. Cheongsam’en har, siden dens kinesiske oprindelse i 1920’erne, udviklet sig til en moderne version. En Cheongsam er traditionelt lang, med slids i begge sider og med orientalske broderier. Denne er kort og uden broderier, og er en fin fortolkning af den mandarinske, folkekære kjole.

Kjole, Alexa Chung, 2.950 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Hvad skal man have på til et bryllup?

Blomstret brudekjole 

Uanset om du vælger en blomsterkjole dækket af små buketter, store blomsterblade eller akvarelmønster, er en kjole med blomster, i den ene eller anden afart, den ultimative romantiske brudekjole. Perfekt til forårs- eller sommerbryllupper og oplagt til haveceremonier, gamle gårde eller landlige omgivelser. Style den med simpelt tilbehør for et sofistikeret look.

Kjole, Alex Perry, 29.200 kr. Kan købes online HER

Den (knap så lille) sorte brudekjole

Gennem 1800-tallet var den sorte farve et meget almindeligt valg til brudekjolen. Op igennem det 20. og 21. århundrede er den hvide kjole blevet den mest dominerende farve når vi taler brudekjoler. Så hvorfor ikke gå tilbage til de gamle traditioner? Den sorte brudekjole er et modigt valg, og den bedste måde du kan bære sort på din bryllupsdag, er ved at hoppe i en kjole med masser af tyl eller blonder, der gør den sorte farve romantisk og elegant på én og samme tid. Denne fra Oscar de la Renta har tilmed begge elementer, og der er ikke sparet på hverken fylde eller drama! Hvis du synes, at en sort kjole er for meget for dig, kan du nøjes med at skabe kontraster til det hvide med sorte detaljer som bånd, bælter eller sjal.

Kjole, Oscar de la Renta, 50.000 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Må man have sort på til bryllup?

Jakkesæt til bryllup

Mød bryllupssuitet - en trend der skaber endeløs opmærksomhed, når den år efter år skrider ned ad catwalks under ”Bridal Fashion Week”. Det er et ideelt look for enhver der foretrækker en minimalistisk og klassisk stil på deres bryllupsdag.

Jakke, Alexander McQueen, 14.850 kr. Kan købes online HER og Bukser, Alexander McQueen, 6.650 kr. Kan købes online HER 

Bæredygtig brudekjole 

Vi præsenterer her Netflix-udgaven af haute couture. Hjemmesiden ’Rent The Runway’ ændrer virkelig måden hvorpå brude siger ja til den helt rigtige kjole – nemlig én udlejning ad gangen. Her kan du leje din brudekjole i enten fire eller otte dage. Er du i tvivl om hvilken kjole du skal vælge, kan du på månedlig basis have op til fire kjoler i rotation. ’Rent The Runway’ tilbyder også selskabskjoler, og er et genialt valg, hvis du er inviteret til flere bryllupper henover én sæson, og gerne vil iklæde dig en ny kjole bryllup efter bryllup.

Kjole, Halston Heritage, ca. 1.000 kr. Kan lejes online HER

Brudekjole med spaghettistropper

Hop i en simpel silhuet som for eksempel denne kjole med spaghettistropper. Skal du vies i kirke, kan du tildække de bare skuldre med et sjal eller en hvid blazer – måske er det ikke noget du (eller Gud) går op i, men kirker kan være kolde, og gåsehud ville være ubelejligt.

Kjole, Michael Lo Sordo, 5.600 kr. Kan købes online HER

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Lyserød brudekjole

Er hvid eller elfenben ikke romantisk nok for dig, kan du vælge din brudekjole i pink eller sart rosa. Det er for eksempel et yderst yndefuldt valg til et vinterbryllup, og er med til at drysse ekstra tryllestøv og eventyrlighed over din store dag!

Kjole, Safiyaa London, 27.100 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: 13 smukke brudekjoler på budget