
Har du kirkeklokker ringende for ørene og føler dig klar til at spørge din udkårne, men har svært ved at finde den helt rigtige forlovelsesring? Så se vores 3 tips og bliv inspireret af de forlovelsesringe som vi har udvalgt specielt til anledningen, og som hjælper dig med jagten efter den perfekte forlovelsesring.
1. Hvilken type er hun? Læg ekstra mærke til, hvilken stil hun har, hvad hun går op i og elsker at lave. Har hun f.eks. et klassisk og businessagtigt look, eller er hun mere feminin eller
sporty og rå i sit udtryk?
2. Læg nøje mærke til de smykker hun allerede har. Er de detaljeret eller enkle? Bemærk om stilen er farverig eller mere klassisk og nedtonet. Har hun flest smykker i guld, hvidguld, rødguld eller rosaguld?
3. Det er vigtigt, at du tager dig god tid og finder netop den forlovelsesring, som passer til din kommende forlovede. Tænk ikke på, hvad trenden er lige nu - dette er en ring hun har for evigt.
LÆS OGSÅ: Skal du give din forlovelsesring eller vielsesring tilbage?
1. Skal man vælge en eller to ringe? Traditionelt får kvinden både en forlovelsesring og en vielsesring, men flere par er begyndt at vælge at markere både forlovelse og bryllup med én ring. Her kan man eventuelt opgradere forlovelsesringen med en ekstra sten eller indgravering til selve brylluppet.
2. Ifølge traditionen skal forlovelsesringen sidde på venstre ringfinger og vielsesringen på den højre. Det forklares med, at kærlighedens åre går fra hjertet til venstre ringfinger, mens højre hånd bruges til at afgive troskabsløftet i kirken.
3. Skal manden have forlovelesesring på? Typisk ikke, men det er helt op til jer.
LÆS OGSÅ: Det fineste hårpynt til bryllup