Pastelfarvede kjoler
SHOPPING

25 pastelfarvede kjoler til sommerfesten

Tiden er kommet til at få de pastelfarvede kjoler ud af skabet. Se med her, hvor IN guider dig til at bruge de pastelfarvede kjoler til sommeren.

De pastelfarvede kjoler passer perfekt ind i sommerens smukke natur og til solens varmende stråler. Du kan bruge en pastelfarvet kjole til flere forskellige anledninger. IN giver dig et bud på, hvordan du styler en pastelfarvet kjole til 3 forskellige anledninger.

Til bryllup (som gæst)

Der er rigtig mange, som bliver gift om sommeren og det kan være du er en af dem, som er inviteret med som gæst. Det kan straks skabe en tvivl om, hvad man skal og må have på til den romantiske anledning. Her vil en pastelfarvet kjole være en god løsning. F.eks. en maxikjole i pastel blå, lyserød eller lilla vil passe fint ind til et bryllup. Kjolen kan styles enkelt med nude farvede accessories, eller du kan vove dig ud i sommerens tendens med at mikse flere forskellige farver sammen. Begge løsninger vil passe perfekt til dit næste bryllup.  

LÆS OGSÅ: Shop de pæneste pasteller 

Til sommerfest

I denne anledning vil man måske gå efter en kort eller knælang kjole, som man kan bevæge sig i, når musikken begynder at spille. Pastelfarver er flotte til solkysset hud, men kan være en smule afdæmpede. Derfor kan du med fordel vælge en mere detaljeret pastelfarvet kjole eller pifte kjolen op med festlige accessories, så du er klar til at indtage dansegulvet.

LÆS OGSÅ: Klæd dig på til sommerfest på jobbet 

Til fødselsdag

Til denne anledning er der forskel på, hvilken fødselsdagsfest du skal til. Til en fødselsdag kan både den lange og korte kjole gå an. Her er det kjolens accessories der kan skelne mellem typen af fødselsdag. Til en fødselsdagsbrunch kan du med fordel tilføje flade sandaler til din lange eller korte pastelfarvede kjole, og til aftenbrug finde de høje sandaler frem.

Mangler du inspiration til, hvad du skal have på, kan du tjekke galleriet nedenunder med 25 pastelfarvede kjoler.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Shop sommerens pasteller her

25 pastelfarvede kjoler til sommerfesten

Læs mere om: