Bluser og skjorter
Foto: Mondadori
SHOPPING

25 skønne bluser og skjorter til sensommeren

Findes der noget bedre end at hoppe i en let sommerbluse, der med ét former et perfekt look med yndige og luftige toner? Det synes vi bestemt ikke her på IN, og vi giver dig derfor 25 smukke bluser og skjorter, der øjeblikkeligt pifter dit look op.

Den danske modeuge er slut og vi begynder så småt at tage hul på en ny sæson. Sensommeren nærmer sig med hastige skridt og de kortærmede t-shirts bliver så småt skiftet ud med langærmede bluser. Og heldigvis for det, for hvad er lækrere end flæser, blomsterprint og broderi? Mulighederne er uendelige, når du har den perfekte top. Tilsæt jeans eller nederdele for et afslappet sommerlook, og smid blot en cardigan over skuldrene, når det bliver køligere hen ad aftenen.

Denne sæson har budt på farver og print i massevis, og man kan næsten ikke gå galt i byen, da alt er tilladt. Sløjfer er kommet for at blive, og gerne dem der bindes i halsen af skjortebluser. Jo større jo bedre. Den smukke kvindelige detalje på en ellers normal skjorte giver et ellers afdæmpet outfit lidt kant og ikke mindst stil. Print på print står stærkt i modebilledet og vær derfor ikke bange for at style forskellige og vovede prints sammen. Hvis du er knap så romantisk og vild med print, og dermed ikke ser dig selv i blonder og flæser eller mixede prints, er der heldigvis også råd for dette!

LÆS OGSÅ: Shop cool hættetrøjer til sommeraftenen

Denne sæson har udover romantiske toner også budt på en masse rå t-shirts med print og statementskrift. Så hvis du er mere til den kantede stil, er dette en fantastisk mulighed, da du kan tilsætte alt fra shorts til jeans og nederdele og sætte prikken over i’et med en rå cowboyjakke. Se de lækreste T-shirts HER.

Sensommer på den cool facon – trés chic!

Sensommerens fineste bluser

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Læs mere om: