3 must have accessories til sommeren
SHOPPING

3 must have accessories til sommeren

Denne sommer er der fokus på lækre tendenser, som vil pifte dit sommeroutfit op. Her får du 3 af sommerens mest fashionable accessory-tendenser, som vil fuldende din stil de kommende måneder.

Sommeren er endelig over os og det betyder, at vi skal have de lækre, sommerlige accessories frem fra gemmerne – eller investere i nye!

Denne sommer er der særligt 3 typer accessories, der hitter, og som virkelig vil pifte dit outfit op!

Læs mere her og find 10 lækre sommer-accessories nederst i galleriet, som du kan shoppe direkte.

LÆS OGSÅ: Sådan pifter du dine outfits op med accessories

Sommerens 3 vigtigste accessories

Stråhatten
Hvem er ikke vild med hatte? Denne sommer skal de helst være lavet af strå. Stråhatten er nemlig en af sommerens hotteste tendenser.

Den vil være perfekt til at tage med på stranden, men kan også sagtens pifte et fint hverdagslook op, så det bliver endnu finere. Især store stråhatte i neutrale farver er et stort hit, som også vil matche godt til sommerens farverige klæder.

Silketørklæde
Silketørklædet er en af sommerens multifunktionelle accessories. Du kan både bruge silketørklædet som et ekstravagant bælte, et fransk-inspireret tørklæde rundt om halsen eller som et fint pandebånd i håret.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Du kan få silketørklædet i alle sommerens farver og print, så du kan vælge præcist, hvilket silketørklæde der matcher din stil.

Solbriller
Solbriller har altid været et hit og vil altid være et hit. Solbrillen kan både gøre dit look mere feminint, sexet eller råt, men uanset, hvad du går efter, kan du finde en lækker solbrille, som vil fuldende dit look.

… Og samtidigt er det et ekstra plus, at de beskytter øjnene mod solen.

Se og shop 10 lækre sommer-accessories her i galleriet:

Shop 10 sommer-accessories

LÆS OGSÅ: 15 accessories, der redder dit outfit