Støvler til efteråret
Foto: AOP og PR
SHOPPING

7 støvler til din efterårsgarderobe

Nu er det tid til at sætte sommersandalerne på hylden og finde de smukke støvler frem. Måske du allerede har et par eller to hjemme i skabet, men måske du alligevel trænger til et ekstra par til at supplere samlingen. I så fald skal du kigge med her, hvor vi har samlet 7 af de fedeste støvler, du kan få lige nu.

Støvler til efteråret

Et par fede, høje støvler af god kvalitet går aldrig af mode og kan, hvis man køber det helt rigtige par, holde sæson efter sæson.

Mange støvler er tidløse på grund af deres deres klassiske design, men nogle støvler kan også holde år efter år på grund af det stik modsatte – nemlig deres særprægede design, der ikke nødvendigvis er præget af tendenser, men bare kan få dig til at skille dig ud fra mængden på en stilet måde. Det er lige netop det, som støvlerne kan: holde år efter år og fortsat være stilede, moderne og løfte både dig og dit outfit.

LÆS OGSÅ: Har du styr på dine støvler? Se de flotteste jakker til efteråret i stedet

Når du er på jagt efter det helt rigtige par bør du være opmærksom på at købe et par i god kvalitet, så de er gode at gå i og ikke går i stykker efter første sæson. Det er altid en god ide at købe et par i blødt læder, da de er hurtigere at gå til og sjældent gnaver, men støvler i mere kraftigt læder med den rigtige pasform kan faktisk være mindst lige så behagelige at hoppe i. Man skal dog altid være opmærksom på, at lædersko og støvler skal gås til, så sats derfor ikke på at have dine nye støvler på i flere timer, første gang du tager dem i brug.

Desuden bør du også pleje dem med noget læderfedt, så de kan holde til det danske efterårsvejr, de formentlig ikke kan undgå at skulle ud i. Køb neutralfarvet læderfedt ved skomageren, og brug den på alle dine læderting, lige fra tasker til jakker og sko. Men husk kun at bruge et tyndt lag, så læderet fortsat kan ånde.

Se med i galleriet, og se syv støvler, der på hver deres måde er tidløse:

7 støvler til efteråret 2017

 

 

 

Læs mere om: