SHOPPING

8 behagelige forårskjoler, der giver dit sweatsuit kamp til stregen

Selvom vi de fleste dage foretrækker et behageligt sweatsuit, er det blevet tid til at udskifte det med en fin forårskjole - men bare rolig, vi går ikke ned på komfort. Se 8 behagelige forårskjoler, der giver dit sweatsuit kamp til stregen lige her.

Med foråret lige om hjørnet og et arbejde, der fortsat skal klares hjememfra, er tiden kommet til at udskifte sweatsuits med forårskjoler.

Kjoler i behagelige materialer som man nemt kan sidde i dagen lang – uanset som det er hjemme eller på kontoret, er noget de fleste kan bruge som afveksling fra sweatsuitet. Vi har derfor samlet vores 8 bedste bud på de mest behagelige forårskjoler lige her.

8 kjoler, der giver dit sweatsuit kamp til stregen

1. Den elegante kjole

Den hvide kjole fra Skall Studio giver din garderobe et drømmende og elegant løft. Kjolen kan bæres som din hverdagsuniform med eksempelvis en varm vest og tykke sokker i et par herreinspirerede loafers. Til sommer kan du hive den frem igen, og bære den med et par lækre sandaler eller klipklappere. 

Skall Studio, 1.800 kr. Kan købes HER

2. Den voluminøse kjole 

En ubesværet charmerende kjole, der er lavet i en luksuriøs chevron print crepe. Style den med en strik og et par cowboystøvler for et moderne boheme look.

By Malene Birger, 2.799 kr. Kan købes HER

3. Den broderede kimono 

En kimono med krave, lange ærmer, bindebånd og matchende broderi. Hvad mere kan man ønske sig, når man sidder på hjemmekontoret og har brug for noget der er pænt og behageligt.

Zara, 649 kr. Kan købes HER

Læs også: Fjällrävens nye kollektion, giver dig endnu mere lyst til at komme udenfor

4. Den lange sorte kjole

Kjolen fra svenske Totëme giver et sofistikeret men samtidig afslappet look, med dens smocksyninger og fine detaljer ved ærmerne.

Totëme hos farfetch, 4.771 kr. Kan købes HER

5. Den strikkede kjole

Alle fortjener en lækker strikket kjole, der både emmer af eksklusivitet, er behagelig og kan holde dig lun en hel dag. Den her sand/beige-nuance passer til stort set alt, du ejer, og går nok aldrig af mode. 

Jil Sander hos Mytheresa, 10.785 kr. Kan købes HER

6. Den mønstrede kjole

Denne kjole er perfekt, hvis du elsker løstsiddende kjoler. Stoffet er dejlig tyndt, og passer derfor perfekt til lune forårsdage. 

Isabel Marant, Ètoile, hos Mytheresa, 2.825 kr. Kan købes HER

7. Kaftan-kjolen 

Den blå kjole med orange striber og streger får vores tanker mod Marrakechs eventyrlige mylder af stræder og torve. Kjolen i lækker bomuld, og med praktiske og smarte slidser i siden, er perfekt til en dag på hjemmekontoret. 

Britt Sisseck, 2.600 kr. Kan købes HER

8. Kjolen med A-facon

Kjolen er designet i et smukt broderi anglaise og i den skønneste og blødeste kvalitet. Kjolen har en lav krave med en lille flæse, små knapper foran og lange pufærmer med elastikmanchet forneden. Underdelens vidde gør den let og praktisk at bevæge sig i.

Munthe, 1.599 kr. Kan købes HER

Læs også: 10 smykker, der er værd at investere i