SHOPPING

Cool design - Made in Denmark

IN sætter fokus på 8 danske designere og fortæller dig her, hvad de hver især står for, og hvemder passer netop til dig – til fest, på job og til brunch.

Stine Goya
Den smukke rødhårede designer skaber tøj i fantastiske farver og materialer og altid med et lille twist af humor. Så er du til et glad look, der forholder sig mere til din person end til de konstant skiftende modetendenser, så er det her, du skal kigge. En kombination af oversize kjoler og bukser og skræddersyede jakker giver en fantastisk silhuet, og så har Goya altid sin egen fortolkning af den lille sorte cocktailkjole.

Bruuns Bazar
Elsker du enkle kjoler, skjorter og bluser med små detaljer, smukke nederdele og brugbare habitter,
alt sammen i den bedste pasform og i smukke dæmpede farver, så er Bruuns Bazaar lige et mærke for dig. Her finder du nemlig let anvendeligt tøj i god kvalitet, der alt efter styling både kan være meget afslappet og superfestligt.

Mads Nørgaard Copenhagen
Mads Nørgaard henvender sig til dig, der er til en cool og enkel storbystil med et twist af college-uniform. Habitjakker, ultrakorte nederdele og stramme bukser blandes med fantastiske basisting som T-shirts, skjorter og jeans. En god pasform og en stram silhuet gør udtrykket ungt og lækkert, og selvom tøjet ser simpelt ud, er der altid små og fine detaljer at lægge mærke til.

Tre modeller
Bruuns Bazar
Job: Brun lædernederdel, 1.699 kr.
Brun lædertaske, 1.799 kr. Ternet skjorte
med bondekrave, 799 kr. Cardigan med
knapper, 699 kr. Ballerinasko, 999 kr.
Fest: Karrygul kjole med bælte og side-
lommer, 1.199 kr. Plateausandal, 1.299 kr.
Brunch: Gul bluse, 999 kr. Kaki buksedragt,
2.199 kr. Sandal med nitter, 599 kr.

Tre modeller
Mads Nørgaard Copenhagen
Fest:
Rød taftnederdel, 800 kr. Sort habit med
stribet for, 1.500 kr. Job: Stribet blazerjakke,
1.400 kr. Hvid skjortekjole, 700 kr.
Brunch: Stribet A-formet nederdel, 800 kr. Hvid
T-shirt med lille lomme, 250 kr.
Ternet tørklæde, 150 kr.

 

Se også:
Sæsonens lækreste pengepunge
Vinterens skønneste støvletter

Læs mere om: