SHOPPING

De bedste efterårsstyles fra JW Andersons nye kollektion for Uniqlo

Den britiske designer JW Anderson har designet en efterårskollektion for Uniqlo. Se hele kollektionen her, der bl.a. indeholder sæsonens populære bløde striks og chikke frakker.

Det London-baserede brand JW Anderson, med den 36-årige designer Jonathan Anderson i spidsen, har endnu engang designet en kollektion i samarbejde med den japanske high-street-gigant Uniqlo.
 
Det er også Jonathan Anderson, der sidder i spidsen hos modehuset Loewe, så der er rig mulighed for at dyrke og savle over mandens genistreger. 
 
Og nu til high-street-priser!
 
 

JW Andersons efterårskollektion for Uniqlo

Designer Jonathan Anderson fortæller, at temaet for den nye kollektion er 'A Day in London', og her genfortolkes britiske klassikere i en udforskning af London:
Mit design borer sig ned i essensen af tingene, og denne kollektions endelige udseende udtrykker min personlighed og karakteren i Uniqlos brand.
 
 
'A Day in London' bygger i øvrigt - i følge Uniqlos pressemeddelse - på forestillingen om en frisk gåtur til markedet om morgenen, eller en eftermiddag, der bruges på at læse en god bog iført tøj fra en luksuriøs garderobe designet efter hverdagslivet.
 
 
Casual bukser med vidde, bløde rullekravestrik og chikke frakker er bare nogle af de styles, der går igen i sæsonens JW Anderson-kollektion for Uniqlo. 
 
Se den hele i galleriet herunder - og glæd dig til den 15. oktober, hvor den lander i butikkerne og online. 

JW Andersons kollektion for Uniqlo

Læs mere om: