SHOPPING

De smukkeste gallakjoler

Står du og skal til galla men mangler den perfekte kjole – der hverken er for lidt eller for meget? Se de smukkeste gallakjoler her.

En gallafest er altid noget helt særligt. Den er fuld af mange traditioner og inkluderer som regel også en dresscode. Men det kan være svært at finde den helt rigtig gallakjole til anledningen. Der er mange forventninger til sådan en aften og det er klart, at man ikke vil være den, der skuffer.

LÆS OGSÅ: 10 festlige clutches

Gallakjoler må endelig ikke være kedelige, men heller ikke for meget. Og hvad med længden? Ved galla betyder det for kvinderne, lang kjole. Før i tiden indebar dresscoden, at den lange kjole skulle være stor og pompøs og gerne med tylskørt, da de voluminøse kjoler var et statussymbol. I dag er tyl og volumen ikke et must, men gallakjolen skal som minimum være ankellang.

Selvom der er en del krav og regler, der skal overholdes, må du ikke fortvivle. Det er stadig muligt at komme til at se brandgodt ud. Der er nemlig både en masse flotte og elegante klassiske kjoler, som du ikke kommer til at gå galt i byen med, men der er også mulighed for at skeje ud og gå all-in på glamour.

Hvad end du er til, så finder du her 8 af de smukkeste kjoler, som du helt sikkert både vil føle dig godt tilpas i og se fortryllende flot ud i.

8 smukke gallakjoler

Dansevenlig gallakjole

En smuk mørkeblå halterneck gallakjole, du aldrig går galt i byen med. Selvom den sidder tæt, fremhæver den din figur og dine former på den helt rigtige måde. Som en ekstra bonus, har den en tilpas god længde til at kunne danse i. Prikken over i'et ville være, at tilsætte kjolen et par festlige stiletter. Find de flotteste stiletter lige her. 

Mørkeblå kjole, Sid Neigum, 2.314 kr. Kan købes online HER

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Vintersmuk gallakjole 

En elegant og behagelig velour kjole med spaghettistropper. Den dybe bordeaux farve står perfekt til vinterhudens lyse toner. Den kan styles med både guld og sølv smykker, altafhængig af hvad du er til. Uanset hvad, vil du i denne kjole helt sikkert gøre dig bemærket i løbet af aftenen. 

Stropkjole, Cami NYC, 3.098 kr. Kan købes online HER

Den lune gallakjole

Smuk lang kjole med lange ærmer i en dybblå farve. Snittet i taljen vil få den til at sidde flot på din figur. Det fine sølvspænde gør sig bemærket og tilfører kjolen den ekstra lille detalje, der gør den eksklusiv at se på. Den er god til sæsonen, da den vil holde dig lun, hvis du ikke er typen, der danser dig til varmen. Tilsæt én af disse otte festlige frisurer til kjolen. 

Lang kjole, Ralph Lauren, 1.137 kr. Kan købes online HER

Skinnende sort gallakjole

Sort silke, der skinner om kap med små fine sten, må være opskriften på en bemærkelsesværdig og festlig gallakjole. Denne fine kjole fra Malene Birger vil passe skønt til dig, der gerne vil stråle, men ikke behøver store flæser eller et strutskørt.

Silkekjole, By Malene Birger, 3.999 kr. Kan købes online HER

Galla blonder

Skøn sort blondekjole med vidde og ærme. Blonderne tilfører kjolen det ekstra, så du behøver ikke style den med for mange accessories. Sæt en enkel og smuk frisure og tag et par høje stiletter på, andet behøver kjolen ikke, for at gøre sig gallaværdig. 

Blondekjole, Valerie, 1.752 kr. Kan købes online HER

Den ultimative gallakjole

Denne kjole er helt sikkert til dig, der gerne vil skille dig ud og gøre ekstra meget ud af dig selv, når anledningen byder sig. Den er ultra feminin og med mange smukke detaljer, der uden tvivl vil score mange blikke.

Blå kjole, Rebecca Vallance, 4.568 kr. Kan købes online HER

Sprudlende gallakjole 

En anderledes men ikke mindst skøn kjole. Den sprudlende grønne farve kombineret med de hvide prikker, gør den både sjov og elegant. Med de rette accessories vil du være klædt perfekt på til en gallaaften. Men husk at din ledsager gerne skal matche i farven!

Grøn og hvid prikket kjole, Calvin Klein, 12.800 kr. Kan købes online HER

Lyserød galla drøm 

Lækker, lys og blød silkekjole i den smukkeste lyserøde farve. Denne gallakjole er helt sikkert et drømmekøb. Med lidt glød i kinderne og på armene, vil den tage sig endnu bedre ud. Hvis du ikke lige har en rejse, der venter inden den store aften, så find solskinspudder eller selvbruner frem.

Lyserød silkekjole, Galvan, 10.263 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: De mest festlige tasker - shop dem her. 

Læs mere om: