SHOPPING

Designertaske har slået ny verdensrekord

En af de mest ikoniske tasker i det 20. århundrede har endnu engang overgået sig selv, og er blevet solgt på en luksusauktion i Los Angeles til et svimlende millionbeløb… Kan du gætte, hvilken designertaske der er tale om?

”It’s not a bag, it’s a Birkin”. Måske citatet fra Sex And The City får en klokke til at ringe?

Tasken, som ikke bare er en taske, er selvfølgelig den ikoniske Hermés Birkin. Den velkendte taskemodel fik i sin tid navnet fra det britiske stilikon, Jane Birkin, og er en af det 20. århundredes klassikere, hvad angår tasker.

Hvis der er noget, som rimer på en Birkin-taske, udover luksus-accessory, så er det en god opsparing. I dag starter priserne for en af de sjældne Birkin-tasker nemlig på ca. 60.000 danske kroner (for den lille) og når helt op til store millionbeløb.  

LÆS OGSÅ: Er en designertaske en bedre investering end aktier?

At købe en Birkin-taske er altså en udskrivning af de større, og det er der flere gode grunde til. Tasken er nemlig ikke blot en del af modehistorien, men derimod et samleobjekt og en investering for livet.

…Og så er det vist også enhver (modebevidst) kvindes drøm, at kunne svinge en Birkin over skulderen.

Sjælden Birkin-taske har sat ny verdensrekord 

På trods af tårnhøje millionbeløb, er der rift om de ikoniske tasker, og det viste sig i den grad på en auktion i Los Angeles, Californien, for nyligt, da en af luksustaskerne blev solgt til et svimlende millionbeløb og dermed satte en ny verdensrekord.

Den dyrebare taske, der er tale om, er en sort Hermés Birkin i krokodilleskind og med diamanterdetaljer. Tasken fremstod i perfekt stand og blev solgt til intet mindre end 287.500 amerikanske dollars, hvilket svarer til et beløb på ca. 1.8 millioner danske kroner.

Du kan se et billede af den sjældne Birkin-taske herunder. 

Så hvis du drømmer om, at erhverve dig en ikonisk Hermés Birkin-taske, som din næste investering, så er det bare med at holde øje med diverse luksusauktioner og sætte penge ind på opsparingen. 

Læs mere om: