it-item
Foto: AOP
SHOPPING

Det her item kan du trygt investere i

Hvis du kun skal investere i én ting denne sæson, kan det sagtens være det her item.

It-taske-junglen kan være umulig at finde rundt i og at regne ud, hvilken taske der er investeringen værd, er en gåde. Tasken har aldrig haft en mere essentiel plads i dit outfit så der har aldrig været en bedre grund til at investere i en fantastisk en af slagsen, end der er netop nu. IN guider dig her til, hvilken taske vi mener, du skal gå efter, hvis du vil gøre dig en god investering.

Når man arbejder med mode kan mange items virke som en god investering - formentlig er man mere risikovillig og satser på, at den mønstrede-Gucci taske også er det fedeste til næste sommer, selv om vi dybest set godt ved, det ikke er tilfældet. I og med at der ryger mange tasker, sko, smykker og tøj ind og ud af garderoben, lærer man også mere og mere om, hvilke items der er de helt rigtige - dem, der rent faktisk bliver i garderoben sæson efter sæson.

Vi ville ønske, at vi, når vi skal snakke om den gode investering, kunne foreslå den røde Gucci ”Dionysus” taske med blomsterbroderi, men både du og vi ved, at det ikke er helt rigtig. For os danskere er den gode investering desværre ikke så farverig. Den er til gengæld klassisk og smuk og må gerne være detaljerig, men på den stilsikre, eller bare sikre, måde.

LÆS OGSÅ: Se sæsonens mest populære items

Designeren J.W. Anderson tapper på mange måder flot ind i den skandinaviske stil med hans designs, og det gælder selvfølgelig også hans tasker. Hans nok mest populære af slagsen må være hans ”Pierce” taske som kan fås i et utal af varianter, både forskellige farver, materialer og mønstre. De er smukke hver og én, men der er dog en, der tager førstepladsen, når det kommer til den gode investering, nemlig den sorte. Tasken har et helt særligt udtryk, så trods den noget konservative farve er den langt fra kedelig. Den er anvendelig og cool og vil tilføre ethvert outfit noget ekstra og mere stilet. Og er det ikke lige netop, hvad den gode investering skal kunne?

Foto: PR

Taske, Medium Black Pierce Shoulder Bag, J.W. Anderson, 9.041 kr.

Kan købes online HER

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Læs mere om: