SHOPPING

Få et eksklusivt smugkig på Uniqlo x Mame Kurogouchis nye samarbejde

Den japanske designer Maiko Kurogouchi er en af nutidens mest innovative og kreative designere. Nu har hun indgået et samarbejde med Uniqlo, der sammenkobler hverdagsstyles og undertøj. Få et eksklusivt kig på kollektionen lige her.

Den 36-årige designer Maiko Kurogouchi etablerede i en alder af blot 25 år brandet Mame Kurogouchi. Hun er sidenhen blevet anerkendt for blandt andet at lancere de gennemsigtige PVC-tasker og for hendes kendetegnende design, der altid emmer af minimalisme og komfort.

Og det er netop de minimalistiske og komfortable styles, der indgår i hendes nye samarbejde med den japanske high-street gigant Uniqlo.

Uniqlo x Mame Kurogouchi 

Med den nye kollektion, der bryder grænserne mellem undertøj og hverdagstøj, håber Maiko, at kunne sætte fokus på, at skønhed altid kommer indefra. 

Derfor har Maiko Kurogouchi designet nogle styles, som hun håber vil hjælpe kvinder med at føle sig godt tilpas. Kollektionen fusionerer Mame Kurogouchis signaturudskæringer med Uniqlo-funktionalitet i en farvepalette af hudens mange forskellige farvetoner.

Læs også: Uniqlo x Marimekkios nye designsamarbejde inviterer os indenfor i et nyt sommerunivers

Kollektionen indeholder 18 styles; strik, skjorter, bukser, kjoler, bh’er og trusser. Med Uniqlos 3D-teknologi har det været muligt at skabe usynlige syninger i de mange styles, som Uniqlo jo er kendt for. Og det er et meget vigtigt våben, mener Maiko Kurogouchi:

- Der er ingen lige linjer på en kvindes krop. Mit håb er at skabe tøj, der sætter sig blidt på kvindernes kurver og fremhæver deres figur, påpeger hun.

Tøj, der giver kroppen frihed

Uniqlo-teamet har arbejdet tæt sammen med Mame Kurogouchi for at skabe den perfekte bh, der giver god og komfortabel støtte, uden at forvrænge kroppens kurver.

Desuden er mange af kollektionens styles lavet af det bløde bomuldsmateriale AIRism.

Læs også: 9 kropspositive influencere, der viser forskellen på instagram og virkelighed

Få et helt eksklusivt første kig på Uniqlo x Mame Kurogouchi kollektionen lige her, inden den bliver tilgængelig i butikkerne og online den 18. juni. 

Uniqlo x mame kurogouchi