Forårsfarverne i vintergarderoben
SHOPPING

Forårsfarverne er flyttet ind i vintergarderoben

Spring vinterens mørke over og bring forårsfarverne ind i din garderobe allerede nu. Kollektionerne emmer af forår og vi har samlet et skønt billedgalleri fyldt med dejlige farver.

Selvom det er koldt og mørkt disse vinterdage, kan du sagtens bringe lys, farve og varme ind i din garderobe. Forårsfarverne er nemlig allerede dukket op rundt omkring på hylderne i butikkerne. Farverne har sneget sig ind i både huer, handsker, frakker og kjoler, så der er rig mulighed for at finde et vinteritem, der vil give sæsonen frisk forårsfornemmelse.

Snig forårsfarverne ind i din vintergarderobe

De sarte pasteller er altid et hit, når de lysere tider og lunere dage viser sig, men dette forår kommer der en masse nye og spændende farver til. Det bliver blandt andet stort at klæde sig i de gyldne toner. Særligt den farve, du kender fra en mandarin, bliver et kæmpe hit. Farven er i øjenfaldende og bringer en masse varme ind i din hverdag. Derudover er mint også en farve, der dominerer forårskollektionerne. Farven er mere sart og kølig, men er en smuk farve der nemt kan kombineres med andre toner og farver, så den giver et endnu mere friskt look.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Både isblå og bubblegum er også nye farvebetegnelser, du skal kende, fordi de allerede dominerer modebilledet nu, men også kommer til at fylde hylderne hele foråret.

Du kan også læse her, hvilke 5 trends, der bliver kæmpe store i 2019. 

Fortvivl ikke. Farverne skaber ingen grund til at bekymre dig om den lange mørke vinter. Tag hul på foråret allerede nu og fyld din garderobe op med lækre farver, der gør dig glad og hjælper dig gennem den kolde tid.

Her på redaktionen har vi samlet 12 skønne items der får os til at glæde os endnu mere til foråret. Se med i galleriet her:

Forårsfarverne er flyttet ind i vintergarderoben

LÆS OGSÅ: 35 lune vinter-accessroies 

Læs mere om: