munthe-give-back
Foto: PR
SHOPPING

Forkæl din veninde med en gratis gave fra Munthe

Det er vigtigt at give noget tilbage til dem, der altid er der for dig. Det mener Munthe i hvert fald, og nu står brandet bag en sød gave-kampagne.

Har du en veninde, der altid er der for dig, eller en kollega, der giver dig et smil på læben hver eneste dag? Så har du helt sikkert lyst til at give noget tilbage til dem, og det er den tankegang, som Munthes nye kampagne er skabt ud fra. Kampagnen Give Back lanceres den 2. august og giver dig muligheden for at give lidt tilbage via www.munthe.com/giveback. Her kan du forære en af dine kære et specialdesignet shoppenet i gave – helt gratis. Du skriver blot en personlig hilsen og udfylder navn og adresse. Så sender Munthe gaven ud for dig.

LÆS OGSÅ: Se, hvad Naja Munthe pakker i sin feriekuffert

Kampagnen er Munthes måde at give tilbage til deres kunder på – og de håber at budskabet spreder sig! Det står nemlig kreativ direktør Naja Munthe nært:

- Jeg har været beriget med, i svære perioder i mit liv, at have folk omkring mig som har støttet og hjulpet mig, lyttet og givet plads. Jeg husker de situationer. Jeg tænker på, hvor de folk fandt overskuddet henne,- måske fra andre som hjalp dem engang? At give tilbage, er noget at det smukkeste man kan give: det kan være en veninde, som var der for én i en vanskelig tid, en mor, som trods ens vilde udskejelser, altid bakkede op. Eller kæresten, som holdt ud i stormvejr eller bare kollegaen på arbejdet, som kunne se hvornår man havde brug for en kaffe. Intet for stort, intet for småt.

Kampagnen er gældende fra d. 2. august – 13. august på www.munthe.com/giveback.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Læs mere om: