Badetøj
Foto: PR
SHOPPING

GUIDE | Her er badetøjet, som klæder din figur

Sommeren er lige rundt om hjørnet, hvilket betyder at jagten på det perfekte badetøj er startet. Her kan du få tips til, hvilken bikini eller badedragt som vil klæde dig og din figur.

Sæsonen byder på et hav af bikinier og badedragter i forskellige print, snit og stilarter. Det varierende udvalg giver alle os kvinder med forskellige figurer mulighed for at købe både moderigtigt og klædeligt badetøj.

LÆS OGSÅ: Du kan stadig nå det | Sådan gør du din appelsinhud mindre tydelig

Få tips og tricks til, hvilke udskæringer, mønstrer og farver du skal være opmærksom på, når du shopper bikini eller badedragt. Der er nemlig helt særlige optiske virkemidler, du kan bruge til at fremhæve dine fordele og kan få det, som du er mindre glad for til at syne mere ønskeligt.

TIPS TIL ”SØJLEN”

Kendetegn: Mindre barm og smalle hofter.

Tips: Vælg en bikinitop som fremhæver din fine, spinkle overkrop. Det kan både være en bandeau- eller trekantsbikini med mønster eller flæser. Denne udskæring viser dine krageben og skuldre frem, som netop er flatterende ved din figur. En top med mønster, en stærk farve eller med flæser får din barm til at syne større.

Bikiniunderdelen vælges i en lavtaljet model som bindes i siderne – gerne med større støjfer. Sløjferne bruges som optisk virkemiddel, hvis du ønsker, at få dine hofter til at syne bredere.

Badedragten skal have detaljer omkring taljen, hvis du ønsker illusionen af en timeglasfigur. Et bælte i taljen eller draperinger i stoffet gør tricket.

TIPS TIL ”PÆREN”

Kendetegn: Mindre barm, smalle skuldre og bredere hofter.

Tips: Vælg en bikinitop, der fremhæver din fine, spinkle overkrop. Trekantsbikinien som bindes om nakken eller den (stropløse) bandeau vil klæde dig. Fokus på barmen opnås ved at vælge bikinitoppen i en stærk farve eller et mønster, hvilket får barmen til at syne større.

Vælg en bikiniunderdel i en mørk farve – eventuelt sort. Du kan sagtens mixe og matche en mørk bikiniunderdel med en farverig top, hvis du ønsker. Høj benskæring og tynde stropper i siden på bikiniunderdelen, får dine ben til at syne længere.

LÆS OGSÅ: 6 forårssko du ikke kan leve uden denne sæson

TIPS TIL ”ÆBLET”

Kendetegn: Større barm, bredere skuldre og smalle hofter.

Tips: Vælg en bikinioverdel eller badedragt med god støtte til barmen. Bikinitoppe eller badedragter med halterneck eller bøjler vil være klædelige. Halterneckoverdelen er fordelagtig, hvis du vil fremhæve barmen, da det giver dig en flot kavalergang. Synes du derimod, at dine skuldre er brede, skal du vælge en top med (brede) stropper, da det deler dine skuldre optisk op, hvilket får dem til at syne smallere.

Fremhæv dine smalle hofter med en lavtsiddende bikiniunderdel. Underdelen må gerne være i en farve – lys eller pang - eller et mønster. Ønsker du illusionen af bredere hofter, kan du vælge en underdel med sløjfer i siderne eller flæser.

Badedragten skal have detaljer omkring taljen, hvis du ønsker illusionen af en timeglasfigur. Et bælte i taljen eller draperinger i stoffet gør tricket. Ønsker du fokus på barmen, så vælg en badedragt med halterneck.

TIPS TIL ”TIMEGLASSET”

Kendetegn: Større barm, lille talje og bredere hofter.

Tips: Vælg en bikinioverdel eller en badedragt med god støtte til barmen. Det vil klæde dig med en bikini eller badedragt med halterneck eller bøjler, som fremhæver dine forcer. Halterneck giver især en flot kavalergang.

Vælg en bikiniunderdel, som matcher til din overdel. Da du besidder en symmetrisk figur, behøver du ikke at bruge farvens optiske virkemidler. Vælg gerne en underdel med høj benskæring, som får dine ben til at synes længere. Bliv lækker som Marilyn Monroe ved at iføre dig en 50’er/60’er-inspireret bikiniunderdel, der er højtaljet. 

Se galleriet for inspiration, som, for overskuelighedens skyld, er opdelt i kropsformerne søjle, pære, æble og timeglas.

Badetøjsguide | 2016

LÆS OGSÅ: Skønhedsredaktøren anbefaler | Den hurtige sommerglød

nyhedsbrev
 

Læs mere om: