SHOPPING

Hertuginde Kate shopper selv

Den designer-ombejlede hertuginde modtager ikke gratis tøj som så mange andre i hendes situation

Når man er Hertuginde Catherine, er stilikon og gift med en kommende konge, skulle man tro, at man fik tilsendt læssevis af designertøj, som man kan vælge og vrage af.
Men sådan foregår det faktisk ikke. For modsat mange kendisser tager hertuginde Kate nemlig ikke imod gratis tøj fra designere eller PR-bureauer. Det forklarer den britiske designer Katherine Hooker, der står bag et af de mærker, som hertuginde Kate ynder at gå med.

"Hun tager ikke imod gratis tøj, og det har jeg hørt fra andre, der har forsøgt at sende hende ting. Hun kommer altid ud til forretningen, hvilket er virkelig fint. Og vi har sendt hende nogle få ting, når hun ikke lige havde tid til at komme", forklarer Katherine Hooker til Huffington Post.

Hendes stil har ikke ændret sig meget
Hertuginde Kate har benyttet sig af Katherine Hooker-designs i en del år, og designeren siger da også, at hertugindens konservative stil ikke har ændret sig meget igennem de seneste år.
"Hendes stil for 10 år siden var faktisk meget passende for den rolle, hun har i dag, så hun har ikke behøvet at ændre meget", mener Katherine Hooker.

Hun roser også hertuginde Kate for at være en 'fantastisk dejlig person'. Og den ros får søsteren Pippa Middleton, der også gerne går i Katherine Hookers designs, også.

"Hun er meget konservativ og klassisk i sin stil", forklarer Katherine Hooker om Pippa.

Se Hertuginde Catherines fine stil i galleriet her.

Læs mere om: