Vielsesringe
SHOPPING

Hvilken vielsesring skal du vælge?

Bryllupssæsonen står for døren, og bryllupper er lig med store beslutninger. I dette tilfælde: hvilken type vielsesring skal jeg vælge? Få inspiration til forskellige vielsesringe her.

Vielsesringe kommer i alle typer, metaller og stilarter, og er noget af det mest personlige - et smykke, man kommer til at bære resten af livet. Få dine tanker i gang, og lad dig inspirere af galleriet nederst i artiklen.

Før man køber sin vielsesring, er der nogle ting, man skal tage stilling til.

Vi guider dig som skal på jagt efter drømme vielsesringen

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER

Metaller – hvad skal du vælge?
Det er personligt, hvilke metaller eller materialer man vælger. Det kan være ens andre smykker er af hvidguld, så derfor fortrækker man det. Det er dog altid en god idé at vide lidt om metallerne.

Rødguld/hvidguld
Den klassiske vielsesring er af rødguld, men man ser mere og mere til vielsesringe i hvidguld.
Om du er til rødguld eller hvidguld, er guld altid en god idé, når det kommer til vielsesringe. Dette skyldes at vielsesringe typisk er af 14-18 karat, og det vil sige at guldet vil have en renhed på 58-75%. Derfor kan ringen holde hele livet. Man laver ikke vielsesringe af rent guld, fordi rent guld er for blødt et materiale og vil faktisk blive ridset og hakket for hurtigt.

Platin/sølv
Både platin og sølv er hvide metaller, som kan være vidunderligt fine i en vielsesring. Platin er dyrere end guld, og derfor er der sjældent nogen, der ejer platinsmykker, hvis det ikke er deres vielsesring. Sølv er samtidigt et billigere og godt alternativ, hvis man ønsker en ’hvid’ vielsesring, men ikke ønsker hverken platin eller guld. Sølv vielsesringe er lavet af sterling sølv, som har en renhed på 92%. Ligesom ved guld laver man ikke smykker af rent sølv.

Ringstørrelse – hvordan?
Ringstørrelser kan virke uoverskuelige, fordi de kan være svære at sætte finger på. Men det er faktisk meget nemt at finde sin egen, eller sin partners ringstørrelse derhjemme.

Enten kan du tage en lineal og måle den indvendige diameter af en af de ringe, som bare passer perfekt. Ejer du ikke en ring, kan du måle din finger udvendigt ved et stykke tynd snor.
Vikl snoren to gange om fingeren og tegn en streg over begge snore. Nu burde du kunne finde afstanden mellem de to streger og måle denne.

Husk at være opmærksom på om dine fingre er hævede. Det kan skyldes graviditet eller temperaturen – de mindste hævelser kan have en kæmpe betydning for ringstørrelsen.

Brug skemaet nedenunder for at aflæse din rings størrelse:

14.6 mm = str. 46
14.9 mm = str. 47
15.2 mm = str. 48
15.5 mm = str. 49
15.9 mm = str. 50
16.2 mm = str. 51
16.5 mm = str. 52
16.8 mm = str. 53
17.2 mm = str. 54
17.5 mm = str. 55
17.7 mm = str. 56
18.0 mm = str. 57
18.4 mm = str. 58
18.7 mm = str. 59
19.0 mm = str. 60
19.3 mm = str. 61
19.6 mm = str. 62
20.0 mm = str. 63
20.3 mm = str. 64
20.7 mm = str. 65

Få inspiration til din vielsesring i galleriet forneden

11 smukke vielsesringe

LÆS OGSÅ: Lav selv bryllupsinvitationer 

Læs mere om: