Lala Berlin A/W 13

SHOPPING

Lala Berlins vinterkollektion 2013: Patti Smith og skøn strik

Se det bedste fra Lala Berlins vinterkollektion 2013

Lala Berlin har nu vist sin efterår- og vinterkollektion 2013 frem, og den byder på alt fra indiske og udtryksfulde print til det mere rå look.

Gennem en hel del af kollektionen ser vi print, blandet med læder, hvilket understreger den Patti Smith-agtige rockattitude.

Der er power i Lala Berlins designudtryk, men foruden rock'n'roll, læder og kant, indeholder vinterkollektionen 2013 naturligvis også et flot sortiment af Lala Berlins karakteristiske striktrøjer og -cardigans. Strikkene der ses, som både er farverige, men også enkle, er strikket af kashmir, mohair og angora og emmer af kvalitet og luksus.

Hvad angår farven i vinterkollektionen er der både en rød palet, der spænder fra rosenrød til lys rosa og fra rød til bordeaux. Det er indrammet af blokke med sort og creme, mens forskellige nuancer af blå danner en flot kontrast.

Udover det populære camouflagemønster, viste Lala Berlin smukke etniske print, som vi her på redaktionen drømmer om at klæde os i til næste vinter.

Se det bedste fra Lala Berlins vinterkollektion 2013 i galleriet nedenfor.