SHOPPING

Ny undersøgelse viser: Dette køb gør os mest lykkelige

Elsker du også at shoppe online, og vil gerne købe noget, som du ved, gør dig glad? Så læs med her, når vi afslører, hvilken ting, som gør os mest lykkelige at købe online – og hvorfor.

Coronanedlukningen har sat en stopper for mange af de ting, som vi normalt nyder i vores hverdag – de ting, som normalt giver os input og inspiration, og de ting, som bringer os lykke.

Onlineshopping er derfor blevet os en kær ven, som kan bringe noget spænding og lykke i en ellers lidt trist tid. Sammenligningsportalen, money.co.uk, har lavet en undersøgelse for at finde ud af, hvilken ting, som bringer mest lykkefølelse ved onlineshopping under Corona.

Læs også: Disse 20 designertasker er de mest populære på Instagram

De har lavet undersøgelsen ved at få 2.560 personer til at nedskrive intensiteten af 10 forskellige følelser, som de oplever efter at have onlineshoppet. Hver følelse bliver tildelt en score baseret på dens positivitet med et maksimum af 500 point – jo højere en score, jo større lykkefølelse.

Læs også: Her er forårets største skotendenser

På en femteplads med 468 point, ligger hjemmetræningsudstyr. Med lukkede fitnesscentre og større fokus på hjemmetræning og mental sundhed, scorer køb af hjemmetræningsudstyr 63% lykkefølelse.

Bogorme siges at være gladere end folk, der ikke læser, og på en fjerdeplads finder vi derfor også købet af fiktionsbøger med 64% lykkefølelse og 470 point.

På en tredjeplads finder vi noget, som vi her på redaktionen især er vilde med – sneakerskøb! Dét at få fat i vores drømmesneakers kan give os 64% lykkefølelse og har scoret 472 point i undersøgelsen.

På en andenplads ligger købet af en spillekonsol, som giver 66% lykkefølelse, og har fået 475 point i undersøgelsen. 

Læs også: 6 bud på en mere festlig hverdagsgarderobe

På en flot og grøn førsteplads ligger stueplanter med hele 67% lykkefølelse og 478 point. Det er da også blevet videnskabeligt bevist, at stueplanter kan have en god effekt på både dit mentale og fysiske helbred, og det er derfor heller ikke overraskende, at stueplanten indtager førstepladsen som dén ting, der bringer mest lykkefølelse.

Læs også: Dansk vintagebutik udvider med webshop

Ifølge Lee Chambers, psykolog og velværdskonsulent, er der da også nogle helt klare og videnskabelige grunde til, hvorfor onlineshopping bringer os lykke:

- Onlineshopping har muligheden for at gøre os glade gennem flere forskellige mekanismer. Først og fremmest, selv i en verden, hvor vi har meget, så er vi stadig evolutionært designet til at beskytte os selv, hvis vi en dag skulle mangle noget. Derfor kan dét at købe nye ting gøre os glade og give følelsen af tilfredsstillelse samt følelsen af potentielt at have afværget en fare.

Shopping er også en øvelse i kontrol. Vi vælger ud fra millioner af muligheder, og er sikret, at når vi har købt genstanden, så vil den blive leveret til os … Kulturelt set er vi også blevet vant til at anse shopping som en belønning, enten som en investering i os selv eller for nydelsen af andre.

Læs også: 5 bæredygtige køb til din forårsgarderobe