Blå shoppingfund

SHOPPING

Vær med på tendensen: Blåt i blåt

En af sæsonens mest trendy farver er blå. Se, hvor du shopper de bedste blå fund

Denne sæson melder designerne klart ud: Blåt er godt.

Det var tydeligt efter de internationale modeuger var løbet af stablen sidste vinter, for her var koboltblå ikke til at komme udenom.

Farven har historisk set været en kongelig farve. I middelalderen og renæssancen var det den dyreste farve, man kunne producere, og den blev derfor kun brugt, når billedkunstnere skulle male billeder af højstående og hellige personer.

Siden dengang er den blevet nemmere og billigere at producere, men den er stadig en kongelig værdig. Da hertuginden af Cambridge - dengang Kate Middleton - officielt lod sig forlove med prins William, var det nemlig i en yndig kongeblå kjole, designet af Issa of London.

En af de designere, der i øjeblikket er rigtig glad for blå, er Stella McCartney, hvis kollektioner sædvanligvis består af tøj med enkle, men feminine snit og opfindsomme detaljer. Dette efterår og vinter har McCartney givet sit design ekstra kant med den iøjnefaldende og eksklusive farve blå.

INs moderedaktør Louise Amstrup har udvalgt de bedste blå shoppingfund, så se dem i galleriet nedenfor, og få inspiration til din vintershopping.