STILIKONER

10 ting du ikke vidste om de største divaer

Gå opdagelse blandt de mest kendte divaers liv og oplevelser

Diva betyder gudinde på italiensk - og dem har der været mange af gennem tiden. Når store funklende stjerner som Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, Audrey Hepburn og danske Ghita Nørby og Maguerite Viby medvirkede i film, var der stort set garanti for mange solgte biografbilletter.

For at hylde de mange divaer gennem tiden, har BILLED-BLADET udgivet magasinet EKSKLUSIVT med portrætter og billeder af 68 fantastiske skuespillerinder gennem 75 år. Det sker i anledningen af, at BILLED-BLADET i april fylder 75 år.

- En ægte diva brænder igennem på filmlærredet, ser fantastisk ud, er omgærdet af mystik og har en uforklarlig evne til at forføre og tiltrække publikums uforbeholdne opmærksomhed både privat og professionelt, fortæller chefredaktør på EKSKLUSIVT Annemette Krakau.

Her har vi samlet 10 sjove facts om nogle af de mange skønne kvinder:

1. Vidste du, at Audrey Hepburn som teenager under 2. Verdenskrig var så fattig, at hun sultede og måtte spise tulipanløg for at overleve? Hun gerne ville være primaballerina, men måtte opgive drømmen, fordi hun var for høj, og fordi fejlernæring under krigen havde skadet hendes fysik.

2. Vidste du, at fyrst Rainier chokerede Grace Kellys stenrige familie ved at forlange to millioner dollars i medgift. Efter brylluppet nedlagde han forbud mod at vise hendes film i Monaco og nægtede at lade hende medvirke i flere film.

3. Vidste du, at Marilyn Monroe tilbragte sin barndom hos forskellige plejefamilier og på et børnehjem. Barndommens utrygge kår prægede skuespillerinden i en sådan grad, at hun trods succes senere i livet forblev rystende usikker på sig selv.

4. Vidste du, at Marguerite Viby filmdebuterede i en gymnastik-instruktionsfilm af kaptajn Jespersen i 1928, at hun fik datteren Susse Wold med sin tredje ægtemand syv måneder efter brylluppet, og at hun i alt nåede at være gift fem gange?

5. Vidste du, at Hollywoods filmbosser flere gange forsøgte at lokke Bodil Kjer over atlanten? Den danske skønhed takkede dog nej og fortrød aldrig sin beslutning.

6. Vidste du, at Elizabeth Taylor var gift otte gange og begrundede de mange ægtemænd med sin konservative opdragelse? Forældrene havde nemlig indskærpet over for hende, at hvis man blev forelsket og ville have et forhold, måtte man gifte sig. 'Jeg formoder, jeg er meget gammeldags på det punkt, ' har hun sagt.

7. Vidste du, at en af Danmarks største filmdivaer Helle Virkner gik ind i politik? Hun sad nemlig i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i otte år som socialdemokrat fra 1974-1982.

8. Vidste du, at smukke Ingrid Bergman faktisk er opkaldt efter Sveriges dengang femårige prinsesse Ingrid? Hun blev senere dronning af Danmark.

9. Vidste du, at Susse Wold i mange år havde det svært med at blive fremhævet som Marguerite Vibys datter, og at hun i en periode i ofte kollapsede på scenen og efterfølgende blev indlagt på Frederiksberg Hospital med diagnosen 'hysterisk'? Susse Wold forklarede senere, at hun havde gemt på sine følelser helt fra barndommen, og til sidst eksplodere hun. Hun fik hjælp af en psykolog til at komme sig igen.

10. Vidste du, at den legendariske skuespillerinde Greta Garbo havde det svært med det offentlige liv? Hun var i sin storhedstid i Hollywood en utilnærmelig gudinde, der aldrig gik til premierer og stort set aldrig gav interviews. Hun hadede Hollywoods overfladiske glamour.