Foto:AOP

STILIKONER

Angelina Jolie laver børnekollektion med Stella McCartney

Skuespilleren Angelina Jolie skal lancere en kollektion til børn inspireret af sin seneste film i samarbejde med Stella McCartney.

Den 38-årige skuespiller Angelina Jolie går nu for alvor ind i modebranchen ved at lancere en kollektion af børnetøj inspireret af hendes nye film Maleficent. Hun samarbejder med Disney og designeren Stella McCartney om at skabe en kollektion under titlen Maleficent by Stella McCartney Kids.

"Jeg har altid været en kæmpe fan af Disney, mens jeg voksede op, det samme var min mor, og jeg voksede med at se alle film ligesom de fleste børn," siger Stella McCartney til Women's Wear Daily.

Angelina Jolie og Brad Pitt var ens klædt ved BAFTA-prisuddelingen i februar. Se billedet her

Designeren var da heller ikke i tvivl, da hun fik en åben invitation fra skuespilleren.

"Da muligheden præsenterede sig selv, og jeg blev inviteret af Angelina Jolie til at besøge filmsettet, tog jeg chancen," siger hun.

Angelina Jolie skal opereres for kræft igen. Læs hvorfor her

Kollektionen vil indeholde otte design så som prinsessekjoler og sandaler sammen med tøj til både piger og drenge i form af rå t-shirts og sneakers. Kollektionen vil blive lanceret i Stella McCartneys og Disneys butikker over hele verden i slutningen af april.