Inspiration til vintage-profiler på Instagram
STILIKONER

De mest inspirerende vintage-profiler på Instagram

Er du også vild med vintage? Her er de mest inspirerende Instagram-profiler, der kan guide dig til en mere unik og bæredygtig stil.

I kampen for en sundere klode betyder dit klædeskab også noget. Modeindustrien er en af de mest forurenende i verden, men der er heldigvis spydspidser på en mere bæredygtig udvikling.

LÆS OGSÅ: Eva Kruse: 'Det skal være cool at tænke bæredygtigt'

Men hvad kan du selv gøre? Stil skarpt på dine tøjvaner: Er du en del af køb-og-smid-væk-kulturen? I stedet for at smide tøj ud, så giv det længere liv ved at aflevere det i en genbrugsbutik. Køb også selv vintage og genbrug for at give en solid basisgarderobe spræl og personlighed.

Her får du en liste over inspirerende vintage-elskere på Instagram

Julie Blichfeld (@julieblichfeld)

Freelancestylist og ejer af vintage-webshoppen @_collect23 er naturligvis en ekspert til at blande vintagefund ind i hendes stil. Julie er hverken bange for farver eller mønstre og spottet ofte i outfits, der ville få de fleste på gaden til at vende sig om i beundring.

Suki Waterhouse (@sukiwaterhouse)

It-girl Suki Waterhouse er kendt for sit retro-beautylook med eyeliner og skødesløst hår. Og stilen skinner igennem på hendes Instagram-profil, der er fyldt med kærlighedserklæringer til 60’erne og 70’erne.

Caroline Bille Brahe (@caroline_brasch)

Model Caroline Bille Brahe (tidligere Brasch) er altid delt sin kærlighed til vintage på sin Instagram-profil. Nu har modeikonet også gjort interessen til en professionel levevej med vintagebutikken @cbnvintage.

Vanessa Frankenstein (@vanessafrankenstein)

Vanessa Frankensteins vintagestil er stærkt inspireret af 70’erne, som også er et årti, nutidens designere bliver ved med at trække inspiration fra.

Brittany Knapp (@bisforbrittany)

Brittany Knapp beskriver sig selv som en ’frygtelig moderne kvinde i vintage’. Hendes stil er fyldt med særprægede fund, men hemmeligheden ligger i stylingen, hvor Brittany formår at give datidens gevandter et moderne twist.

Whinnie Williams (@whinniewilliams)

Interiørdesigner Whinnie Williams elsker stort hår og store solbriller. Hendes kreative og feminine vintagestil er især inspireret af 60’erne og 70’erne.

LÆS OGSÅ: 9 stilfulde seniorer du kan følge på Instagram