STILIKONER

Den ikoniske Bond-bikini bliver sat på auktion

Det er 58 år siden at Ursula Andress spillede rollen som Honey Ryder i den første James Bond-film "Dr. No". Nu bliver bikinien, som ikke bare var starten på Bond-babe-fænomenet, men også starten på en ny bikinimode, sat på auktion.

DEN IKONISKE BOND-SCENE

Den første James Bond-film blev vist tilbage i 1962, hvor den schweiziske skuespillerinde Ursula Andress indtog titlen som den første Bond-babe nogensinde. 

Uanset om du har set filmen "Dr. No" eller ej, så kan du måske genkende bikinien, som Honey Rider har på, da hun træder syngende op af vandet med en kniv på hoften og to kæmpestore konkylier i hænderne? Både scenen og bikinien er nemlig blevet ikonisk for James Bond-filmene.

EN BIKINI, DER ER NOGET VÆRD

Selvsamme scene blev rekreeret i den nyere James Bond-film "Die Another Day" fra 2002, og nu bliver den legendariske bikini sat på auktion og forventes at blive solgt for intet mindre end 3,2 millioner kroner. 

Auktionen finder sted i Los Angeles den 12-13. november, hvor der også vil blive solgt andre rekvisitter fra nogle af de første James Bond-film.

LÆS OGSÅ: Nye afsløringer om prinsesse Dianas ikoniske brudekjole

I 2001 solgte Andress selv bikinien for knap 400.000 tusinde kroner, så selvom det kræver et gevaldigt dyk på sparekontoen, kan det måske betale sig at investere i en vintage bikini, som tilsyneladende kun stiger i værdi? 

VERDENS MEST BERØMTE BIKINI

Gamle James Bond-rekvisitter er meget sjældne. Derudover anses bikinien som den mest berømte bikini i verdenen fordi, den startede Bond-babe-fænomenet og er ikonisk for 007-filmene, og den blev starten på en ny bikinimode, hvor det blev mere almindeligt og accepteret at bære en todelt badedragt, som er en smule mere afslørende. 

LÆS OGSÅ: Bikinien fylder 70 år - få historien

Du kan se den ikoniske scene, hvor Andress er iført bikinien, i videoen herunder.

Læs mere om: