Kom indenfor i Andrea Hess’ klædeskab
STILIKONER

Kig indenfor i Andrea Hess' klædeskab

Æblet falder ikke langt fra stammen, og det ses i garderoben hos Andrea Hess, der er datter af designer Birgitte Herskind. Jakker er dog også en stor favorit i garderoben – de understreger ens personlighed.

Andrea Hess er 31 år, og arbejder som marketing og e-commerce manager hos designer Birgitte Herskind, der er hendes mor. Ved siden af er Andrea Hess freelance grafisk designer og digital konsulent. Hun bor i Brønshøj med sin mand og søn. Her byder hun velkommen indenfor i hendes klædeskab.

Kom indenfor i Andrea Hess’ klædeskab
Tv.: Det smukke mønstrede sæt fra &Other Stories havde Andrea Hess på til sønnen Storms barnedåb, og hun bliver glad, hver gang hun ser det i klædeskabet.
Th.: Striber, striber, striber. Helt i tråd med sæsonens trend er Andrea Hess vild med striber. Sættet her er en favorit fra Birgitte Herskind.

Andrea Hess’ klædeskab

Hvilket outfit eller stykke tøj har du fået flest komplimenter for?
Min blomstrede og stribede kjole fra Birgitte Herskind. Den er meget stor og løs i silhuetten og samtidig enormt elegant, og stort set hver gang, jeg har den på, får jeg en sød kommentar med på vejen.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du et stilikon på arbejde

Hvad er din ‘hverdagsuniform’?
Nu hvor det bliver koldere, glæder jeg mig til at gå med smørbløde strikbluser, skjorter og herrebukser med loafers til. Har allerede haft gang i efterårsindkøbene og glæder mig derfor til at kunne tage hul på en ny sæson.

Du får en impulsiv invitation til fest – hvad tager du på?
En kjole og støvler, masser af smykker og aftenmakeup.

Kom indenfor i Andrea Hess’ klædeskab
Tv.: Hunden Wilde, som er et mix mellem bomuldshund, griffon og shih tzu, er det hyggeligste firbenede tilbehør i Andrea Hess’ liv, men smørbløde trøjer er også et must.
Th.: Jakken med tern er det mest opsigtsvækkende i Andreas Hess’ garderobe. Den er fra Birgitte Herskind, mens tasken er fra Leowulff. Støvlerne fra Ganni er Andrea Hess’ seneste køb.

Hvad er det mest opsigtsvækkende, du har i dit klædeskab?
Min ternede jakke fra Birgitte Herskind i de smukkeste røde og grønne tern og min grønne aftenkjole samme sted fra.

LÆS OGSÅ: Se de flotteste herremodeller nogensinde

Hvad er dit allerbedste køb?
Mine hverdagsøreringe fra det spanske mærke Sansoeurs i 18 karat guld med små diamanter i.

Jeg mødte den ene af de to søstre på en messe i London for nogle år siden, og dengang var brandet helt nyt og ukendt, men smykkerne var de smukkeste, og jeg fik lov til at købe af hende til en flot pris. Nu er Sansoeurs kæmpestor og på net-a-porter.com, så jeg føler, at jeg har gjort et godt fund.

Kom indenfor i Andrea Hess’ klædeskab
Tv.: Andrea Hess er glad for rene produkter på badeværelset. Karmameju, Tromborg og Nilens Jord er blandt favoritterne. 
Th.: Andrea Hess’ mand overraskede hende med at få sat en sten i ringen til venstre, da parret blev forældre til sønnen Storm. Armbåndet er et arvestykke fra mormor.

Hvad er det dyreste, du har i dit klædeskab?
Det må være min Burberry-trenchcoat.

Hvad er det billigste – som du elsker?
Jeg har en stribet bluse fra Gina Tricot, som jeg købte for seks år siden. Den er fuldstændig hullet og ude af form, men jeg eeeelsker at hoppe i den. Dog er den desværre gået hen og blevet en hjemmebluse, da jeg ikke kan være bekendt at bruge den uden for hjemmets fire vægge.

Hvad er det nyeste, du har anskaffet dig?
Mine Ganni cowboy–inspirerede boots, og min logokjole fra Birgitte Herskind.

LÆS OGSÅ: Pia Storm: Jeg har ikke gået i bukser i 10 år

Hvad har du haft længst tid?
Min armyfarvede parka, som jeg købte, da jeg var 19 år, i en genbrugsbutik, sammen med min veninde. Den dur, uanset hvordan moden tager sig ud.

Kom indenfor i Andrea Hess’ klædeskab
Jeans og blomstret kjole. Det er det outfit, Andrea Hess går allermest i. 

Hvad er den bedste gave i din garderobe?
I sommer fik jeg en Hövding-cykelhjelm i fødselsdagsgave, og den er jeg blevet glad for. Det er virkelig, virkelig en god investering for en, der ellers aldrig har brugt cykelhjelm og altid har haft dårlig samvittighed over det.

Hvad skiller du dig aldrig af med?
Mine smykker. De betyder alt for mig. Nok fordi de fleste har været gaver fra dem, som jeg har allermest kær, og hvert smykke har deres egen lille historie, der gør dem ekstra betydningsfulde for mig.

Kom indenfor i Andrea Hess’ klædeskab
Tv.: En lille samling sten og krystaller pynter i vindueskarmen.
Th.: Andrea Hess har en svaghed for strømper med glimmer. – Jeg ved ikke, hvad det er , men jeg kommer altid til at købe dem, når jeg shopper. De er både fine at se på og gode til at pifte et outfit op.

Hvad drømmer du om at lade gå i arv?
Mit guldarmbånd, som jeg har fået af min mor, på dagen hvor jeg fødte min søn. Armbåndet er i guld med en diamant og var min elskede mormors, der desværre ikke er her mere.

LÆS OGSÅ: Rebecca Vera Stahnke: Temafest hver dag, tak

Hvad har du mest af i din garderobe?
Striber. Jeg elsker striber. I alle afskygninger. Da jeg var på barsel med min søn, var det lidt for ofte, at jeg havde fået koordineret vores tøj, uden jeg selv havde opdaget det, så vi stod begge i striber og lignede kloner af hinanden.

Kom indenfor i Andrea Hess’ klædeskab
Øreringene fra Sansoeurs er Andrea Hess’ bedste køb, og det er sjældent, hun tager dem af.

Hvilket smykker betyder mest for dig?
Julen inden Martin og jeg blev forældre, gav han mig en meget smuk ring fra Line & Jo.

Kort tid efter fødslen havde han nuppet ringen, uden jeg opdagede det, og fået sat en diamant i midten, som symbol på vores søn. Det, synes jeg, var en smuk, betænksom og romantisk gave, der virkelig betød meget for mig.

Kom indenfor i Andrea Hess’ klædeskab
Festlige øreringe, en masse fingerringe – gerne fra Jane Kønig, hvis lyserøde æsker lyser op – og et par festlige sko. Det er den hurtige opskrift på at peppe et outfit op for Andrea Hess.

Hvad er din favorit-accessory?
Jeg har en ting for jakker. Det er vel egentlig ikke en accessory, og så alligevel måske lidt, for man har dem på så kort tid ad gangen og alligevel udgør de en stor del af ens outfit. Jeg synes, en jakke giver karakter og er med til at understrege ens look.

Jeg skifter jakke stort set hver dag, hvilket også gør at jeg ofte kommer ud ad døren uden mine kort, nøgler osv, da jeg desværre ikke er så god til at flytte jakkens indhold med over, som jeg er til at smide en ny jakke over skulderen.

LÆS OGSÅ: Pil Fischer: Jeg skal ikke genopfinde mig selv hver sæson