10 fund fra By Malene Birger

STILIKONER

Malene Birger fylder 50 år

Malene Birger fyldte i weekenden 50 år. IN ser tilbage på hendes bedrifter og fejrer med 10 Malene Birger-favoritter

Hun er en af Danmarks mest anerkendte designere. Hun klæder kendte og kongelige på og hendes kollektioner hænger side om side med mærker som Lanvin og Marc Jacobs i eksklusive butikker verden rundt. Malene Birger har haft succes med sin virksomhed, By Malene Birger, for at sige det mildt.

I 1997 startede Malene Birger sammen med Keld Mikkelsen det nu velkendte og populære mærke DAY Birger et Mikkelsen. Det blev en kæmpe succes. Alligevel forlod hun i 2003 den virksomhed, hun havde været med til at grundlægge, for i stedet at starte modefirma i eget navn. By Malene Birger, kom mærket til at hedde, og med det brand har Malene Birger en gang for alle bevist, at hun er en særdeles god forretningskvinde og en ekseptionel designer.

By Malene Birger er i dag et af Danmarks mest internationalt og nationalt succesrige og velkendte mærker, og fanskaren tæller både kronprinsesse Mary og Medina. At fanskaren er så bred skyldes blandt andet designerens eksklusive designæstetik; en stil, der appellerer til kvinder i alle aldre og som passer til alle anledninger. Således var By Malene Birger på alles læber, da den engelske hertuginde Catherine af Cambridge dukkede op til statsbesøg i Canada iklædt en kjole fra det danske mærke.

I lørdags fyldte den danske designer Malene Birger 50 år. Det fejrede hun med en storslået middag i selskab med venner og familie.

IN fejrer designerens fødselsdag med 10 Malene Birger-favoritter. Se shoppinggalleriet nedenfor.