kronprinsparret frederik og mary på forsiden af vogue
Foto: Mario Testino
STILIKONER

Mary og Frederik på forsiden af Vogue

Kronprinsparret er smukt blikfang på australsk Vogue. Magasinet byder også på et stort interview.

Kronprinsparret som utraditionelle forsidemodeller

Når august-udgaven af australsk Vogue rammer kioskhylderne ’down under’ den 11. juli, er det ikke modeller, popstjerner eller skuespillere, der smiler tillokkende til køberne fra forsiden.

LÆS OGSÅ: 10 år som kronprinsesse

Det er derimod det danske kronprinspar, som har fået æren af at være forsidemodeller på modemagasinet. Et helt nyt billede af Mary og Frederik pryder Vogue. Parret er iklædt aftentøj, har armene om hinanden, ryggen til kameraet, men kigger sig over skulderen – lige ind i linsen.

Foto: Mario Testino

Inde i bladet er der flere nye billeder af den australsk-fødte danske kronprinsesse, hendes mand og deres fire børn. Billederne er taget på Amalienborg, hvor familien bor til daglig, og det australske magasin har ikke bare taget nye smukke billeder, men også fået et stort interview med Mary, hvor hun bl.a. fortæller om en af sine mærkesager, bæredygtighed i modebranchen, og om det at være en rollemodel for piger og kvinder i både Danmark og hjemlandet.

- Hvis jeg kan inspirere andre, og hvis andre ser noget i mig, der kan motivere dem, er det et stort kompliment, siger hun blandt andet.

LÆS OGSÅ: IN30ÅR | Se alle INs marts-forsider gennem tiden

Se flere billeder på Vogue Australias hjemmeside HER

Billederne er taget af superfotografen Mario Testino, som lige nu udstiller på Kunstforeningen Gl. Strand i København. Han har tidligere taget billeder af det danske kronprinspar, og de billeder indgår i udstillingen. Læs mere om udstillingen HER

Det er i øvrigt ikke første gang, Mary er på forsiden af australsk Vogue. Hun prydede magasinet i 2004, der også dengang bød på et stort interview og et væld af gode billeder.

LÆS OGSÅ: BØGER | Den bedste sommerlæsning til dig