STILIKONER

Mor-datter-duo | Anden generation af modeller er klar

Cindy Crawford og hendes 14-årige datter smiler om kap på forsiden af fransk Vogue, og Renée Toft Simonsen gør comeback som model sammen med sin 22-årige datter, Ulrikke.

Der er gået mode i at se dobbelt, når det gælder modemagasiner og –kampagner. 80’ernes og 90’ernes topmodeller er nu blevet så gamle, at deres døtre er teenagere og unge voksne – og flere modehuse og –magasiner har opdaget, at de gode gener i den grad går i arv.

Den franske udgave af Vogue havde i april-måned Cindy Crawford på forsiden – sammen med 14-årige Kaia, som ligner sin mor til forveksling. DE to optræder også sammen i en serie i det eksklusive magasin. Kaia Gerber er allerede er på lønningslisten hos modelbureauet IMG, og den smukke teenager spås en stor karriere. Alexander Wang har da også allerede brugt hende i sin sommerkampagne og hun er netop blevet udråbt til Marc Jacobs nye kampagne-ansigt, og dermed debutterer hun for alvor som selvstændig model - uden mor-Cindy ved sin side. 

Christie Brinkley, Yasmin le Bon og Jerry Hall, som alle havde kronede dage som modeller (og rockstjerne-hustruer!) i 80’erne, har også alle poseret med deres døtre i både magasiner og kampagner.

LÆS OGSÅ: Stjernernes yndlingsfotograf udstiller i København

Også herhjemme er der rift om de karismatiske mor-datter-duoer. Renée Toft Simonsen gør comeback som model sammen med datteren Ulrikke i en kampagne for VRS, som sælges hos Føtex og Bilka.

Ulrikke Toft Simonsen, der er som snydt ud af næsen på sin mor, er allerede en populær model og har blandt andet medvirket i reklamer for Magnum-is.

Det er i øvrigt ikke alle modellerne, der venter, til deres døtre er store, før de bliver kolleger. En af nutidens store modeller, brasilianske Alessandra Ambrosia, har allerede lavet en reklamekampagne for London Fog, som især er kendt for sine trenchcoats, sammen med sin datter Anja på seks år.

Her kan du se en række af de smukke mor-datter-modelduoer i aktion foran kameraet.

Mor og datter forsider

nyhedsbrev in