
Hvad er god stil for dig?
God stil er personlig og uafhængig. Den kommer indefra og reflekterer personen bag. Min stil udtrykker sig ofte i en detalje i et ellers nedtonet look. Det kan være måden, jeg binder mit tørklæde på, en farvekombination, eller hvordan jeg bruger en nutidig tendens i min egen stil.
Jeg er blevet mere bevidst om kvalitet af tøjet, og hvilke tekstiler jeg bærer på min krop. Derfor udgør ren bomuld og silke en stor del af min garderobe. Før i tiden havde jeg en del mere tøj, end jeg har nu. Jeg elsker at rydde ud, og efter mange flytninger inden for få år er min garderobe blevet mindre og mere brugbar. Min rolle som mor til tre piger afspejler sig også i mit tøjvalg, der ikke er så flashy eller følger ‘fast fashion’ mere. Til forskel for mine unge dage genbruger jeg mine gode, vedvarende ting til fester fremfor at gå ud og købe nyt hver gang.
Pil Fischer er bedst til de små hæle som her på vintageskoene fra New York. Hun ville dog ønske, hun følte sig tilpas i de høje.
Når jeg føler mig tilpas og hviler i mit outfit, og det er rent, strøget og lækkert. Jeg kan godt lide tanken om at vise power igennem en høj hæl og et stærkt fittet businesssuit, men inderst inde ved jeg godt, det ikke er det, der skal til for mig. Det handler om at være tro mod sig selv.
Jeg er designer, og min kærlighed til og store brug af farver går igen i både mit tøjvalg og min boligindretning. Farver giver identitet og er gode, når alt andet er enkelt i snittet. På den måde bliver det ikke kedeligt. Til gengæld gør en flot farvepalet en glad. Dertil kommer, at jeg er god til at spotte nye trends, men kun tager dem til mig, som passer til min stil.
Selv om man skal være tro mod sig selv, skal man ikke være bange for at prøve nye trends og tendenser af. Man skal være kritisk, men åben for at blive påvirket, så det ikke ender med, at man skal genopfinde sig selv hver sæson. Det unikke i ens stil kommer et helt andet sted fra end fra det nye og flygtige. Det kommer indefra og er produkt af dig og dit liv indtil nu.
LÆS OGSÅ: 7 ting, der får folk til at vende sig om på gaden efter dig
Sangerinden Solanges, da hun blander street med feminine styles og masser af farver. Hendes stil er enormt inspirerende, selv om den faktisk er alt for meget i forhold til mine mere nedtonede look. Men den får mig ud af min komfortzone.
Opsigtsvækkende guldpalmer fra H&M, vintagetaske og statement- øreringe fra Monies.
Marni på grund af deres enkelte og lækre tøj og sko, der altid bliver for pyntede eller detaljerede. The Row laver også enkle design, som stadig har stor personlighed, ligesom det amerikansk-danske mærke Mr. Larkin, der har den rette kombination af feminint og maskulint med nogle fine print.
Det må være croptoppen tilbage i sin tid, så jeg kommer nok heller ikke i den igen nu, hvor den har sin revival. Den sammen med de lavtaljede bukser viste bar hud de helt forkerte steder.
En Chloé-crossover-taske, som var meget tidstypisk i sit westernlook med kvaster og sadelform. Den var på mange måder smuk, men i dens designreference alt for specifik og pyntet til mig. Så jeg solgte den efter et par år. I stedet købte jeg en enkelt sort Marni-taske.
Silkekimonoer og -skjorter fra danske All At Sea, som Pil Fischer elsker for deres print og farver.
LÆS OGSÅ: 3 smukke og modige farvekombinationer dette efterår
En simpel buks, en T-shirt eller skjorte og sneakers plus et særligt element, som reflekterer dagens humør. Eksempelvis et hårspænde på en dårlig hårdag eller et tørklæde med en fin farve, hvis det alligevel ender med at være for ‘plain’ til dagens humør.
I øjeblikket sidder jeg med en brandingopgave, hvor jeg dykker ned i en kunstnerisk person, som er et endeløst hav af inspiration. Kunstnere skaber ud fra stor personlighed, kreativitet og gejst, så deres tøjstil er ofte meget inspirerende og unik. Og ofte alt for meget for mig, men jeg tager delelementer med mig. I øjeblikket er det de store mandlige kunstnere som Hockney og Picasso, jeg finder inspiration i. Seje mænd.
Enhver bør have tøj eller accessories, som er minder, ifølge Pil Fischer. Hendes bedstemors perler glimter hver dag til hende fra den blå stofpose.
Célines Sangle Bucket-taske i grøn, selv om den er urealistisk dyr. Man kan jo altid drømme. Mere realistisk er det dog, at jeg får købt et par sandaler fra Henrik Vibskov, som jeg har kigget på i lang tid.
Ofte i de øjeblikke, som jeg har helt alene. Det lyder måske lidt usympatisk, men jeg er et menneske, der har brug for tid alene for at lade op. Det gør jeg, når jeg går på loppemarkeder og kræmmermarkeder. Det er en ret stor passion for mig og et øjeblik, som må og skal være solo for mig. Ingen børn, der står og råber på is og vil have stykke grimt legetøj i plastik. Bare mig, en kop dårlig maskinkaffe og jagten på den unikke skat, særlige håndværk eller design.
Med alderen er Pil Fischer blevet mere bevidst om, hvilke tekstiler hun bærer. Derfor fylder silke, uld og bomuld godt i garderoben.
Farver får lov at fylde i indretningen, der er præget af japansk æstetik. Reolen er fra Nomess og købt på udsalg.
Jakker skal være oversize, som disse tre danske favoritter fra Wood Wood, Mads Nørgaard og Baum und Pferdgarten.
– Jeg er generelt ikke så meget for at pynte mig. I stedet bruger jeg ofte en enkelt ting, når jeg har et meget basic outfit på, hvor der ikke sker så meget. Den enkelte ting kan være en halskæde, et par øreringe, strømper eller et tørklæde, der så får lov at være stjernen i outfittet.
Den lyserøde kjole fra Marni er et fund fra Beacon’s Closet i New York, hvor Pil Fischer fik den for 200 kr.
– Marni har de seneste år rykket sig positivt med en ny designer bag roret, fortæller Pil Fischer om det italienske brand, som sættet er fra.
Læderbæltetasken fik Pil Fischer for 13 år siden af sin kæreste. Det var den første gave, hun fik af ham.
Den lille japanske figur har fået selskab af Pil Fischers bedstemors gamle ring med blå sten og en ring fra kæresten med sten for hvert af deres tre børn.