STILIKONER

PR-damer med stil: Få Lise Korsgaards stiltips

Lise Korsgaard er kommunikationschef for Statens Museum for Kunst og så har hun en sikker stil. Få hendes bedste stiltips

Lise Korsgaard er 35 år og Kommunikationschef for Statens Museum for Kunst. Her fortæller hun selv om sin stil og hvordan karrierelivet har påvirket den.

Et liv med æstetik

Alle de input jeg får fra æstetikken og billedkunsten på mit arbejde er med til at styrke min stil. Kunsten, som jeg er omgivet af, får mig nemlig til at åbne øjnene og se verden på anden måde. Så jeg går sjældent kun i sort eller blåt. Så tilsætter jeg i stedet noget, der stikker ud - for eksempel en stor ring eller en halskæde.

Jeg har altid høje hæle på og har mange års erfaring i at gå i dem. For mig handler det om, at jeg vælger nogle sko, som er komfortable og ikke for spinkle. Jeg elsker en bred hæl i ruskind eller noget stærkt læder. En sko, der vil frem i verden, ligesom jeg.

Min stil er blevet mere voksen og kvalitetspræget, end da jeg for 10 år siden ofte gik i H&M og købte en sjov nederdel, og min garderobe var sådan lidt hist og pist og lidt tilfældig. Nu går jeg efter kvalitetsmærker som Acne og Designers Remix.

Jeg går ikke i det sidste nye, men ved, hvad der klæder mig, så jeg hiver gerne tøj frem fra gemmerne. Jeg køber meget tøj og gemmer det i mit kælderrum og i mine forældres kælder.

Lises outfit

Blazer, Designers Remix
Signature, 3.200 kr. Sweatshirt,
Ganni, 699 kr. Pumps, Ganni,
1.399 kr. Jeans, Levi's, 799 kr.
Emaljearmbånd, Lises eget