Workwear: Sådan bliver du et stilikon på jobbet
STILIKONER

Sådan bliver du et stilikon på arbejde

Mangler du et skud inspiration til arbejdsgarderoben? Tag et blad fra de her 7 stilikoners bog, og giv garderobeklassikerne lidt stjernestøv.

Hvordan klæder du dig på til arbejdspladsen? De fleste vil gerne se professionelle ud, men samtidig bevare deres personlige stil. Tag et kig i arkiverne, og bliv inspireret af syv af tidens største stilikoner, der har fortolket workwear-klassikerne med deres helt egen sans for stil.

1. Jakkesæt a la Katharine Hepburn eller Madonna

Katharine Hepburn i jakkesæt

Madonna i jakkesæt.

Katharine Hepburn brød med tidens klassiske kønsroller, da hun hoppede i et jakkesæt og blev et stilikon. Madonna gjorde hende kunsten efter i 80'erne og blev ofte fotograferet i oversize blazere. Blazeren fungerer på arbejdspladsen og vil altid se professionel på. Men det er også let at gøre blazeren til sin egen. Style den med en rullekrave og et par loafers a la Hepburn eller giv den et skud sex-appeal på bedste Madonna-manér med bar hud og tilbageslikket hår.

LÆS OGSÅ: 4 trends Madonna startede - som du går med nu

2. Pencilskirt a la Carolyn Bessett-Kennedy

Carolyn Bessett-Kennedy. Blot et af de stilede medlemmer af Kennedy-klanen.

Med et klassisk pencilskirt og en cashmere-strik er du altid velklædt på kontoret. Style looket med flade støvler, men sørg for at have et par stiletter og en rød læbestift liggende i skrivebordsskuffen, så du hurtigt kan forvandle looket til noget aftenværdigt.

3. Rullekrave a la Audrey Hepburn

Audrey Hepburns stil går aldrig af mode.

Rullekraven er et musthave i garderoben, og den kan se lige så chik ud, som den er behagelig. Gør som skønne Audrey Hepburn og sæt håret op i en chignon, og fuldend looket med røde læber og en svirp af sort eyeliner.

LÆS OGSÅ: 5 beklædningsfejl der får dig til at se sjusket ud

4. Silkeskjorte a la Marilyn Monroe og Farrah Fawcett

Få mennesker har et lige så genkendeligt look som Marilyn Monroe.

Farrah Fawcett i silkeskjorte.

Silkeskjorten klarer overgangen fra hverdag til fest bedre end mange items. Den er ideel til at understrege en feminin stil og ser både godt ud, når den er stoppet i et pencilskirt og sammen med et par habitbukser. Lad dig inspirere af ikonerne Marilyn Monroe og Farrah Fawcett og gør bløde bølger til en del af looket.

5. Blazer a la Kate Moss

Kate Moss mestrer altid sit look med en snert af rock 'n' roll.

Er den pæne blazer ikke dig? Så kig efter supermodellen Kate Moss, der blander rockede elementer ind i sin hverdagsstil. En blazer i velour eller fløjl giver arbejdslooket lidt kant - især med et slankt tørklæde og et par solbriller.

LÆS OGSÅ: 6 måder at bruge dit silketørklæde på

Læs mere om: