STILIKONER

Supermodel besøger verdens eneste flyvende hospital

Cindy Crawford har sammen med OMEGA besøgt verdens eneste flyvende hospital. Dette hospitals formål er både at behandle synslidelser i udsatte udviklingslande, samt at uddanne lokalt personale i disse lande så de også selv kan udføre behandlingerne. Læs mere om hospitalet, OMEGAs engagement i projektet Og Cindy Crawfords dag blandt lægerne.

For nyligt besøgte Cindy Crawford, der i over 15 år har været OMEGA's ambassadør, verdens eneste flyvende hospital, Orbis Internationals Flying Eye Hospital. Da OMEGA er global sponsor for organisationen Orbis International, fik de og deres ambassadør lov til at komme med Flying Eye Hospital, da de gjorde stop i Trujillo, Peru. Cindy Crawford brugte dagen i det usædvanlige hospital sammen med personalet.

Hun fik en rundvisning i flyet og oplevede fagfolkene udføre deres arbejde helt tæt på. Hun nøjedes dog ikke kun med at hilse på personalet. Senere på dagen tog hun sig også tid til at møde og tale med flere unge patienter, der havde modtaget behandling på hospitalet.

Orbis International er en global NGO (non-governmental organisation), som dedikerer al deres arbejde til at behandle synslidelser i forskellige udviklingslande. I disse lande gennemfører de både behandlingsprogammer, der skal hjælpe de synshandicappede i samfundet, men de lægger også stor vægt på at uddanne lokale optikere, så arbejdet kan fortsætte, når Flying Eye Hospital er fløjet videre til næste land.

Se også: Hvor bliver dine penge af? Vi har spurgt en ekspert.

Siden 1982 har Orbis gennemført disse programmer i 92 lande, og det har resulteret i at 325.000 optikere er blevet trænet, og 23 millioner patienter med synshandicap har modtaget behandling.

Samarbejdet mellem Orbis International og OMEGA startede i 2012. Her lavede de sammen den 26 minutter lange dokumentar, der hedder Through Their Eyes, som du kan se på OMEGAs egen hjemmeside.

Dokumentaren viser Daniel Craigs besøg til det samme flyvende hospital, som Cindy Crawford nu har besøgt. Dengang var det i Mongoliet, Orbis' team behandlede patienter med synslidelser.

Endvidere har OMEGA hyldet samarbejdet med Orbis International ved at dedikere tre designs til dem: De Ville Hour Vision Blue, De Ville Hour Vision Blue Annual Calender og Constellation Star. Disse ure kan stadig købes og en del af overskuddet fra dem vil blive doneret til Orbis International og Flying Eye Hospital.