STILIKONER

Tilykke med fødselsdagen, prinsesse Marie!

IN fejrer dagen med et stilgalleri. Se Maries bedste looks

Prinsesse Marie fylder i dag 37 år. I går var det Mary, som blev 41 år, men i dag vil vi gerne fejre Marie med et retrospektivt stilgalleri.

Det er nu otte år siden, at Marie og prins Joachim blev kærester og fem år siden, de blev gift i Møgeltønder Kirke.

Siden er Marie blomstret i rollen som prinsesse. Hendes stil er blevet mere sikker, og hun er i dag en særdeles stilig repræsentant for Danmark.

I sidste uge var Marie, i forbindelse med modeugen, sammen med sin svigerinde kronprinsesse Mary inde og se By Malene Birgers 10 års jubilæumsshow på Det Kongelige Teater, for Marie interesserer sig i høj grad for mode.

Hendes look er naturligt, og hendes stil er feminin og enkel. Hun vælger oftest kjoler i klassiske snit, tilsat stiletter og enkle smykker. Men Marie er jo fransk, og ingen franskmand med respekt for sig selv er ikke vild med hovedbeklædning, og derfor har prinsessen da også en flot samling.

IN-redaktionen vil gerne ønske prinsesse Marie mange gange tillykke med dagen!

Læs mere om Maries stil i galleriet nedenfor.