Anna Wintour
Foto: AOP
STILIKONER

Torsdags-10’er | Anna Wintour

Hun har ét par sko, men misundelsesværdigt mange smukke kjoler og frakker - Anna Wintour, Vogues dronning, se hendes bedste looks her.

Anna Wintour har allerede været ’filmstjerne’ flere gange. Dels i dokumentarfilmen ’The September Issue’ fra 2009 og dels som inspiration til storhittet ’The Devil Wears Prada’ fra 2006.

Nu går Vogue-dronningen til filmen igen – i endnu en dokumentar, som har premiere i dag. ’The First Monday in May’ følger forberedelserne til den store ’China: Through the Looking Glass’-udstilling på Metropolitan-museet i New York i 2015 – en udstilling, som bliver åbnet med det store Met Ball, som arrangeres af bl.a. Anna Wintour og trækker superstjerner i hobetal til museet.

LÆS OGSÅ: DOKUMENTAR | Kom med Vogues dronning, Anna Wintour til modens største fest

I filmen oplever man modeuguruens sans for detaljer og æstetik, hendes til tider kølige og arrogante facon, men også hendes engagement og utrættelige energi.

Og så ser man hende i kjoler, frakker, jakker, gallarober, funklende halssmykker – og de evindelige sandaler fra Manolo Blahnik, som speciallaves til hendes fod, og som hun har foretrukket i 20 år. Her i galleriet får du 10 af den stilsikre brites bedste looks fra verdens bedste designere – og skoene, de er der også.

Se Anna Wintours bedste looks fra den røde løber her i galleriet:

10 looks | Anna Wintour

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER