Sarah Paulson
Foto: AOP
STILIKONER

Torsdags-10’er | Sarah Paulson

Sarah Paulson fik – endelig – en Emmy i weekenden. Den 41-årige skuespiller bliver bedre og bedre med årene – både på skærmen og på den røde løber.

Denne uges torsdags-10'er: Sarah Paulson

Sarah Paulson er beviset på, at en karriere i Hollywood langtfra er ovre, fordi en kvinde fylder 40. Det slog den 41-årige skuespillerinde for alvor fast, da hun søndag aften vandt sin første Emmy for rollen i miniserien ’The People v. O.J. Simpson.

Og det var ikke ét minut for tidligt, at hun fik noget guld i hånden, synes de fans og kritikere, der også er faldet i svime over amerikanerens præstationer i bl.a. Oscar-filmen ’12 Years a Slave’ og tv-serierne ’Studio 60 on the Sunset Strip’ og ikke mindst ’American Horror Story’, som har kastet Emmy-nomineringer af sig i 2013, 2014, 2015 og 2016.

LÆS OGSÅ: KJOLER | Susanne Bier og Sarah Paulson vandt en statuette ved aftenens Emmy Awards – men hvem vandt den røde løber?

På den røde løber er Sarah Paulson også kun blevet bedre med årene. Hun var uden tvivl en af de bedst klædte til årets Emmy i sin funklende grønne Prada-kjole – en rigtig vinder-kjole! (se den HER) – og hun beviser gang på gang, at hun ikke er bange for farver, utraditionelle snit og iøjnefaldende detaljer.

Se med i galleriet, hvor vi har samlet 10 af Sarah Paulsons smukkeste looks fra den røde løber:

Sarah Paulson | 10 looks

LÆS OGSÅ: Torsdags-10’er | Renee Zellweger