Foto: AOP
STILIKONER

Torsdags-10’er | Woody Allens muser

Blake Lively og Kristen Stewart spiller de kvindelige hovedroller i Woody Allens nye film, ’Café Society’. De to skuespillerinder træder dermed ind i en lang række af smukke og stilfulde kvinder, som har ageret muser for den neurotiske newyorker.

Hvad har Diane Keaton, Scarlett Johansson og Emma Stone til fælles? Ud over talent, stil og charme, altså. De har alle i en periode været muser for Woody Allen og medvirket i flere af den lille instruktørs film.

Instruktøren er kendt for at samarbejde med verdens smukkeste kvinder – og gerne på flere film, når kemien for alvor er der – som med de tre ovennævnte, som har medvirket i sammenlagt 13 Woody Allen-film.

LÆS OGSÅ:  Torsdags-10’er | Blake Lively

Hans to nyeste muser, Blake Lively og Kristen Stewart, kan ikke prale af så mange – endnu, i hvert fald. De to skuespillerinder medvirker i hans nyeste eventyr, ’Café Society’, som går i de danske biografer nu.

Og Allen har faktisk allerede en ny muse i kikkerten: Han optager i øjeblikket film med Kate Winslet.

Her i galleriet får du 10 af de talent- og stilfulde kvinder, som har brilleret i Woody Allen-film gennem tiden.

10 looks fra Woody Allens muser

LÆS OGSÅ:  Emma Stone var ballets dronning til Venedig Filmfestival