
De tendensbaserede impulskøb man kun har på et par gange bør blive mindre og mindre, jo ældre vi bliver, og jo mere vi får styr på vores personlige stil. Det betyder dog ikke, at man ikke kan investere i de ”sikre” tendenser denne sæson uden at fortryde det.
IN guider dig til, hvilke trends du som voksen kvinde sikkert kan investere i.
Læs mere i galleriet.
Statement blazer
En blazer der giver lidt mere til dit outfit end den klassiske er uundværlig i garderoben, både i den private og den professionelle. Det kan være at blazeren er lidt kortere eller længere end de traditionelle, eller den er dobbeltrådet, har et anderledes snit eller, at kraven har en fin detalje.
Blazer, By Malene Birger, 2.999 kr. Fås online HER
Foto: PR
Kassebukser
Endnu et item du umuligt kan fortryde, at du har investeret i. Med en klassisk skjorte og din fede blazer, er de perfekte til arbejdspladsen, med en slip-on dress er de super fine til sommerfesten og med en chunky strik, er de henkastede og lækre til søndagsbrunch. Kassebukserne går simpelthen til det hele.
Kassebukser, Whyred, 1.300 kr. Fås online HER
Foto: PR
Slip-on kjolen
Denne kjole er så brugbar, at du umuligt kan fortryde at investere i en. Den er perfekt til varme sommerdage, strandferien, storbyferien og turen i sommerhuset. Når det bliver koldere, er den super chik ud over din yndlings skjorter eller en T-shirt. Den er perfekt til lag-på-lag outfits, og så er den fin og feminin.
Slip-on kjole, Weekday, 380,50 kr. Fås online HER
Foto: PR
Mules
Vi har tidligere skrevet om ”den nye it-sko”, de fine slip-on stiletter også kaldet mules. Det er skoen denne sommer, den super fin, ganske klassisk og laves i så mange smukke afskygninger at alle kan finde en der falder i smag.
Mules, Mango, 149 kr. Fås online HER
Foto: PR
Off-shoulder top
Denne sommer og forhåbentlig de næste mange somre skal vi vise vores feminine skuldre. Tendensen er ultra feminin, så chik og virkelig lækker, så selvom at det er en tendens, bør du investere i den. Uanset om du har nederdel, jeans, shorts eller kassebukser på til er du sikret elegance og god stil.
Off-shoulder top, River Island, 349 kr. Fås online HER
Foto: PR
Plisséret nederdel
Dette er et item, som bare skal være i skabet. Nogle gange ligger den bagerst og andre gange, som netop nu, skal den ligge helt forrest klar til brug. Style den med en oversized skjorte eller en simpel T-shirt til hverdag og en top med spaghettistropper og stiletter til fest.
Plissé nederdel, Mango, 449 kr. Fås online HER
Foto: PR
Skjorte med detajler
Vi har sikkert alle skabet fuld af klassiske hvide, lyseblå og stribede skjorter, og vi kan et eller andet sted ikke rigtig få for mange, kan vi? Nej, skjorten er altid en god investering, og denne sæson er der kommet et hav af nye typer med skæve snit, smukke print og sjove detaljer. Så denne sommer bør du investere i en mindre klassisk en af slagsen og finde en, der skiller sig lidt mere ud fra mængden.
Skjorte, Victoria Beckham, 2.490 kr. Fås online HER
Foto: PR
Hvide sneakers
Velholdte hvide sneakers kan være lige så stilfulde og klassiske som et på herresko eller loafers, hvis blot de bliver stylet rigtigt. Tilføj dine sneakers til et feminint outfit for at give det kant eller til en kjole for at gøre det mere afslappet.
Sneakers, Selected Femme, 761 kr. Fås online HER
Foto: PR
Tasken
Ja selvfølgelig skal du have en taske, men når du har rundet de tre, skal du gerne have ”tasken”. Den taske der er stilsikker, går til et hvert outfit og kan rumme alle de vigtigste ting. Investeringen i denne taske vil typisk være lidt større, da den på en og samme tid skal være tidsløs og statement-agtig. Den skal kunne løfte dit outfit fra gennemsnitlig til über cool.
Taske, Chloé, 10.034,50 kr. Fås online HER
Foto: PR
Statement øreringe
Et par chunky øreringe der giver dit outfit ekstra kant bør have fundet sig en plads i smykkeskrinet, når du har passeret de 30. Man kan altid supplere med billigere modeller der følger en bestemt tendens, men der bør være et par der altid hitter som du kan bruge år efter år, sæson efter sæson.
Øreringe, Marni, 2.448 kr. Fås online HER
Foto: PR
LÆS OGSÅ: INs drømmekøb | Marni-sandaler