5 sommeritems, du kan bruge året rundt
Foto: Andreas Houmann
TRENDS & STYLING

5 sommeritems, du kan bruge året rundt

Er du (også) en af dem, der har en sommergarderobe og en vintergarderobe? Det stopper i dag! Mange ting hører sig faktisk ikke kun til den ene eller anden årstid. Disse 5 sommeritems kan faktisk bruges året rundt.

Kan man gå i hvidt om vinteren, striktrøjer og jeans om sommeren og lange florlette kjoler i efteråret? Ja det kan man.

I takt med, at vores vintre bliver varmere og somre koldere – og forskellen på de to mindre og mindre, går vores vinter- og sommergarderobe også mere og mere i opløsning.

På trods af, at det skyldes klimaforandringer og globalopvarmning, er det ikke en helt dum ting for vores garderobeinvesteringer. Nu kan sommerkøbene nemlig bruges året rundt og derfor ikke ligge gemt bagerst i skabet en hel sæson.

LÆS OGSÅ: Dette efterår kommer vi til at gå i lavendel

5 sommeritems, du ikke skal pakke væk:

1. DENIMJAKKEN
I efteråret er denimjakken, med en god strik indenunder, den sejeste overgangsjakke, der findes. Og til vinter kan den gå som en slags cardigan eller indendørsjakke. Så læg endelig ikke denimjakken på hylden endnu.


Frilled Hem Denim Jacket, J Brand, 2.945 kr. Købes online HER

2. MIDI-NEDERDELEN
Denne nederdel har en virkelig god længde til hele året. Midi-nederdelen er nemlig stadig cool og flot med et par nylonstrømper under, hvorimod den korte nederdel godt kan være et mindre godt match med strømpebukser.


Midi Skirt, Tibi, 2.595 kr. Købes online HER

3. SLÅ OM-KJOLEN
Stylet over et par jeans, kan du tage sommerens mest populære kjole med langt ind i efteråret: slå om-kjolen. Få inspiration til, hvilken slå om-kjole du skal købe, hvis du ikke allerede har gjort det, her: Shop sommerens smukkeste slå om-kjoler


Floral pattern dress, Mango, 99 kr. Købes online HER

4. STROPKJOLEN
Kjolen med spaghetti-stropperne hører sig bestemt heller ikke kun sommeren til. Med en T-shirt, bluse eller skjorter under (eller en strik eller skjorte over) er den skam også efterårsvenlig; både med strømpebukser og jeans til.


Geroux Silk Strap Dress, Ganni, 1.699 kr. Købes online HER

5. SILKEBLUSEN
Vi har en tendens til at klæde os florlet og behageligt om sommeren og hoppe i stramt om vinteren, og hvorfor egentlig det? Silkebukserne er velkommen hele året rundt, og som med alt andet, skal du bare sætte en strik til for at holde varmen.


Printed palazzo pants, Equipment, 3.526 kr. Købes online HER

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER