5 skøre trends
Foto: AOP
TRENDS & STYLING

5 trends, du tror, du ikke kan bruge

Lyder de her trends for skøre til dig? Eller tror du, at du ikke har alderen eller kroppen til at dyrke dem? Tro om igen. Vi har spurgt en modeekspert om råd til at style sæsonens (lidt) skøre trends.

Influencers og bloggere får alt til at se nemt ud, men det er lidt som om, at nogle trends bare ikke ser helt lige så smarte ud, når det er dig, der kaster dig ud i dem i prøverummet. Men det handler om styling, når man skal kaste sig ud i uvant territorium, så derfor har vi spurgt modeekspert Laura Terkildsen, der, i sin tid som personlig shopper, har fået en masse erfaring med at få kvinder til at turde prøve nye trends.

LÆS OGSÅ: 5 trends, du kan investere i til sommer

Hvordan styler jeg… knæstrømperne?

Pomp de Lux, knæstrømper, 79 kr.

Kan købes online HER

- Det kan godt være, at du ikke synes, det ser så smart ud at hive knæstrømperne helt op til knæene, men der behøver de heller ikke at sidde. Hiv dem ned til anklen i stedet og style dem med en plisseret nederdel og et par sneakers – på allerbedste ’Grease’-manér.

Hvordan styler jeg… en cropped jakke?

CLOSED, jakke, 2.402 kr.

Kan købes online HER

- Cropped items er perfekte til at fremhæve taljen, og du kan sagtens få looket uden at vise maveskindet, hvis du ikke har lyst til det. Style den korte jakke med et par højtaljede culotte-bukser.

Hvordan styler jeg… de helt spidse solbriller?

Dita Eyewear, solbriller, 3.910 kr.

Kan købes online HER

- Sæsonens solbriller kan gøre både Sonja fra Saxogade og Yvonne fra ’Olsen-banden’ misundelige. Style dem med et helt enkelt outfit – jeans, tanktop og et par slippers – eller gå all-in på stilen.

Hvordan styler jeg… bøllenhatten?

Topshop, bøllehat, 152 kr.

Kan købes online HER

- Tag den med på festival. Og lad den blive der, når du tager hjem.

Hvordan styler jeg… flæsebuksen?

Vila, bukser, 249,95 kr.

Kan købes online HER

- Hvis du føler, at stilen bliver for feminin, så vælg en flæsebuks i et tungt og råt materiale – for eksempel lærred. Sørg også for at spille på kontrasterne i stylingen, og style buksen med denimjakke og sneakers.

LÆS OGSÅ: Sæsonens mest populære it-items

Læs mere om: