Adidas turkis sko
Foto: PR
TRENDS & STYLING

Adidas lancerer en sneaker lavet af plastikaffald fra havet

Der er ikke noget bedre, end når du på en fashionabel måde kan være med til at gøre noget godt for miljøet. Det hjælper Adidas dig med nu, for sportsbrandet er gået sammen med en miljøorganisation om en sneaker lavet af plastikaffald fra havet.

I oktober sidste år skrev IN i magasinet om et nyt, anderledes og miljøvenligt modesamarbejde. Organisationen Parley for the Ocean, der kæmper for at øge bevidstheden om vores have for at stoppe miljøsvineri, var gået sammen med Adidas om en sneaker lavet af plastikaffald og ulovligt fiskenet fundet i havet.

”Skoen er kun en prototype,” lød det dengang.

Men nu er der godt nyt til dem, der forelskede sig i det havrensende fodtøj. Adidas og Parley for the Ocean har nemlig offentliggjort, at skoen kommer i produktion – og lander i butikkerne til efteråret.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du sneakers, når du ikke længere er i dine 20’ere

En talsmand fra samarbejdet siger til WWD: ”Vi har arbejdet på at anvende gammelt garn og havplastik til fibre, vi kunne bruge til at lave en sko. Vi arbejder nu på en forbrugervenlig udgave, der vil komme på markedet i løbet af 2016.”

På IN er vi vilde med fashionable, miljøvenlige tiltag, da modebranchen er den næstmest miljøsvinende branche efter olie- og kuludvindingsindustrien. Derfor har redaktionen besluttet fast at vie en side til det gode formål i magasinet. Stay tuned for mere – og i ventetiden: Se flere godgørende modetiltag i galleriet herunder.

6 andre miljøvenlige tiltag i modebranchen

nyhedsbrev

 

Læs mere om: