Alt du skal vide om forårets mode
TRENDS & STYLING

Alt du skal vide om forårets mode

Kalenderen melder (endelig) om forår – er din garderobe klar til det? Her er alt du skal vide om forårets modetendenser.

Efter en af de længste – og koldeste – vintre, vi længe har oplevet, kan vi endelig byde foråret varmt velkommen! Det betyder, at hue og vanter skal skiftes ud med sneakers og solbriller.

Som Mit IN-medlem får du her eksklusivt alt du skal vide om forårets modetendenser, så du kan lade dig inspirere til sæsonens shopping.

5 farver, vi kommer til at gå i

Hver sæson bringer en ny pallette af farver, som tegner modebilledet i månederne frem. Denne sæson er nuancerne både lyse og farverige.

LÆS OGSÅ: Efterårets modetrends, du skal kende nu

Gul

Farven gul er et statement og er hurtigt blevet enormt populær. Den bringer sig en følelse af sommer og en optimisme på en gråvejrsdag.

Gul kan for nogle være en svær farve at bære, da den kan drille med visse hudtoner. Heldigvis findes den gule farve både i kolde og varme toner, og derfor burde det være muligt for de fleste at finde et smukt og forårsfriskt match!

Er du i tvivl om, om du er klar til at hoppe i gul fra top til tå, så gå i stedet efter et par fede sko i solens farve. Du kan se og shoppe lækre gule items lige her.

Lavendel

Lavendel er en velkendt farve fra sidste forår, men i år kommer den tilbage i flere udgaver. Farven kan styles med brune og grønne nuancer eller – hvis man er modig – gul og orange.

Pantone har desuden udnævnt farven til årets farve i 2018. Du kan se og shoppe smukke items i lavendel lige her.

Køb 6 nr. af IN og få en DAY taske med - kun 348 kr. SPAR 63%

Limegrøn

Den limegrønne farve leder tankerne over på mojitos og tequilla-shots. Den sommerfriske nuance af grøn, som vi ikke har set i lang tid, er nu blevet et af forårets mest hotte farver.

Lys dine mørke outfits op med noget så syrligt, som et item i lime! Se og shop friske items i limegrøn her.

Nude

Nude er et klassisk og meget feminint alternativ til sort og hvid, som næsten burde være et fast inventar i de fleste garderober på samme måde, som danskerne klæder sig i netop sort.

I år ses nude i forskellige nuancer, og vi glæder os til at påklæde os i et nude item dette forår. Du kan se og shoppe feminine nude items lige her.

LÆS OGSÅ: Ryd op i garderoben | 10 ting, du bør smide ud nu!

Rød

Den røde farve vil endnu engang dominere mange fashionable klædeskabe dette foråret. Rød er en farve fuld af attitude, som klæder enhver kvinde.

Hvis man gør de powerfulde røde items til fast inventar i både sommer- og vintergarderoben, har man altid mulighed for at pifte hverdagen op. Se og shop fyrige røde items lige her.

Du kan shoppe flere items i forårets farver her

2 materialer, vi særligt kommer til at gå i

Den ene er en gammel traver, den anden er nyere… Denim og plastik er to materialer, der kommer til at pryde gadebilledet i de kommende måneder.

Denim

Den lyse denim, som har vejet tungt i modebilledet de sidste sæsoner, bliver dette forår erstattet af den mørke denim, der genvinder indpas på modescenen.

Det er også (igen) trendy at bære denim fra top til tå – så det er kun fantasien, der sætter grænser! Du kan læse mere om, hvordan du styler denim dette forår, og shoppe 10 lækre items i mørk denim lige her.

Giv et abonnement i julegave - vælg mellem 17 forskellige blade og magasiner - KØB HER

Plastik

Dette forår kan du gøre Barbie kunsten efter og iklæde dig en af de mere legende trends, plastik.

Items i plastik har langsomt sneget sig ind i modebilledet indenfor de seneste år, men dette forår slår trenden sig for alvor fast øverst på listen. Du kan læse mere om tendensen, og hvordan du styler det sjove materiale lige her, hvor du også kan shoppe 11 items i plastik.

3 typer sko, vi kommer til at gå i

Forårets mildere vejr inviterer til åbne sko og lettere materialer. Dette forår er det særligt slingbacken, støvlerne og farverige sneakers, der præger modebilledet.

Slingbacken

Den klassiske slingback fra 1950-erne fik for alvor sit comeback i de seneste sæsoner, og den er igen at finde på diverse fashionista-fødder dette forår.

Slingbacken findes denne sæson i et utal af friske farver udover de klassiske i sort og nude. Du kan se og shoppe lækre slingbacks lige her.

Støvlen

Støvler i alle regnbuens farver hitter dette forår! De kan virkelig sætte prikken over i’et på ethvert outfit, og så fås de i alle former og højder, så der er helt bestemt støvler til enhver smag dette forår.

Du kan med fordel vælge en støvle i en af forårets fem farver for at inkorporere lidt lys og liv til din garderobe. Du kan læse mere om tendensen og shoppe 9 farvede støvler lige her.

Sneakeren

Sneakers er ikke ligefrem noget nyt under modesolen, men de hitter fortsat år efter år i nye og spændende versioner.

Denne sæson er sneakersene særligt inspireret af de ikoniske 90’er-Buffalo-sko, og så kommer vi også til at bære de yderst behagelige sokke-sneakers. Hvis det alt sammen lyder lidt for vildt, så kan vi berolige dig med, at den klassiske, hvide sneaker endnu en gang trender denne sæson. Læs mere om forårets sneakers tendenser og shop de lækreste og sjoveste forårs-sneakers lige her.

Fuldend forårslooket

Når dit outfit er på plads, kan du passende tage et kig på din frisure. Hvis den trænger til en lille forårsopdatering, har vi samlet inspiration til dig her:

Forårets 3 største hårtrends

13 frisurer til foråret

Her er forårets nye pandehårs-tendens, du skal kende

Hvis du også er interesseret i, hvilken farve neglelak, du skal lede efter dette forår, kan du læse mere lige her: Sådan her skal dine negle se ud dette forår

LÆS OGSÅ: Sådan pifter du dine outfits op med accessories