Uniqlo
TRENDS & STYLING

Carine Roitfeld designer kollektion for Uniqlo

Det japanske modehus Uniqlo har teamet op med chefredaktør Carine Roitfeld om en kollektion, der er stærkt inspireret af det franske modeikons egen stil, der emmer af parisisk elegance...

Uniqlo er kendt for at samarbejde med nogle af verdens mest anerkendte designere og stilikoner, som Jil Sander, Inès de La Fressange og Christophe Lemaire. Tidligere i år kunne det japanske modebrand offentliggøre, at det næste store designsamarbejde bliver med chefredaktør Carine Roitfeld.

Den franske magasinredaktør slog for alvor sit navn fast, da hun blev chefredaktør for Vogue Paris, hvor hun sad fra 2001 og frem til 2011. I dag er hun chefredaktør for sit eget magasin - CR Fashion Book, som på bare tre år er blevet en stor succes blandt modeelskere over hele verden.

LÆS OGSÅ: IN GUIDER | Stilfulde regnfrakker

Den nye kollektion Uniqlo X Carine Roitfeld byder på alt fra Roitfelds signatur pencilskirts til herreinspirerede suits, silketørklæder og styles med lækre detaljer i leopard og faux leather. 

Kollektion kan købes online HER fra og med den 29. oktober