Derfor skifter du stil på ferien
TRENDS & STYLING

Derfor skifter du stil på ferien

Når du er sydpå, er du pludselig til farver og stråhatte, og når du er på storbyferie, tør du prøve de vovede tendenser. Men hvorfor? En undersøgelse har et bud.

Stil og mode er påvirket af ferie, og flere af os ændrer (bevidst og ubevidst) vores stil, når vi er på ferie. Og indimellem tager vi også stilændringen med hjem til hverdagen igen. I en ny undersøgelse er det tydeligt, at stil fylder meget for os, når vi er på ferie.

48 procent af de adspurgte svarer, at det er vigtigt at se så godt ud som muligt, når de er på ferien. Så feriegarderoben er en stor del af enhver rejse. Faktisk betyder den så meget, at 19 procent hellere vil bruge penge på tøj til ferien end på aktiviteter på selve ferien.

Det er især feriebillederne på Instagram, der spiller ind på vores stil, når vi rejser. 43% klæder sig ekstra pænt på, når de er på ferie for at kunne dele billeder på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Lægens råd til at undgå jetlag

Ferier gør os også mere modige i vores stil og udtryk, og flere nævner beklædningsgenstande som store solbriller, kort kjoler og afslørende badetøj som ting, de ville iklæde sig på ferie, men aldrig derhjemme.

Undersøgelsen af foretaget af Booking.com med 21.500 adspurgte fordelt på 29 lande.

LÆS OGSÅ: Sådan sparer du penge på flyrejsen

Læs mere om: