TRENDS & STYLING

Dronning Elizabeth skaber taskemode

Den britiske dronning Elizabeth har skabt en ny trend inden for tasker i Storbritannien.

Det ser nu ud til, at 31årige hertuginde Catherine ikke er den eneste kongelige i Storbritannien, der kan sætte gang i modetrends.

Få sjov fakta om dronning Elizabeths forhold til rød læbestift her

Det kan godt være, at Dronning Elizabeth II's farvestrålende dragter ikke ligefrem bliver udsolgt på 24 timer, men det gør hendes tasker faktisk.

Ifølge britisk Vogue så melder salgsfolkene hos håndtaskefabrikanten Launer, som er dronningens foretrukne mærke, at salget er steget med 50 procent i 2013.

"Salget af farvestrålende håndtasker er eksploderet både herhjemme og internationalt i år, siger Gerald Bodmer," der er direktør for mærket til magasinet.

Den unge hertuginde Catherine efterligner i den grad sin afdøde svigermor. Læs hvordan her

Takket være den stigning så kan staben bag Launer fejre deres mest succesfulde salgsår nogensinde.

Det er da heller ikke første gang, at den britiske monark har skabt profit for mærket. Tilbage i 2011 blev hun spottet med en specialdesignet flødefarvet udgave af en af deres tasker ved sit barnebarns bryllup.

Det varede kun en måned, før mærkets salgstal efterfølgende steg med 60 procent, og selv om købere ikke kunne få præcis den samme håndtaske, så blev den stadig bestilt i lignende design og farver.

Læs mere om: