TRENDS & STYLING

Etisk tøj

Aymaras kombination af luksus og bæredygtighed skaffede dem Ethical Price of the Year ved Danish Fashoin Award den 20. maj.

Her på redaktionen er vi glade for økologi og bæredygtighed. Derfor er det fantastisk, at flere og flere brands er bevidste om, hvordan deres tøj produceres.

Til Danish Fashion Award den 20. maj gik the Ethical Price of the Year til mærket Aymara. Aymaras vision er at kombinere social ansvarlighed med holdbar, eksklusiv mode.

Alt garn og strikdesign produceres i Bolivia. Garnet er Cashlama uld og kommer fra lamaer. Aymara er navnet på det oprindelige bolivianske indianerfolk og det sprog, de taler. Tøjet er produceret i samarbejde med fair-trade-organisationen Max Havelaar.

Aymara samarbejder kun med producenter, der forstår vigtigheden af et sundt miljø for både arbejdere og natur.

Filosofien bag brandet Aymara er at producere tøjet på det sted, hvor materialerne har sin oprindelse. På den måde er du som kunde sikker på, at fortjenesten kommer til dem, der har ret til den.

- Vi er ydmyge og ivrige efter forsat at udvikle Aymara til at være et brand i toppen, der kombinerer luksus og bæredygtighed.

Vi stræber efter at holde vores kvalitetsstandard, udvikle nye teknikker inden for strik og bruge de unikke færdigheder fra Bolivia.

Vi vil forblive tro mod det, vi er bedst til, og forsat skabe og udvikle et produkt, der kan bruges i alle sæsoner og holder længe.

Maria Høgh Heilmann og Trine Fyhr, ejere af Aymara.

Læs mere om Aymara på deres hjemmeside
Læs mere om økologi og bæredygtighed HER
VIND økologiske SPA-produkter

Læs mere om: