Loppefund og vintage
TRENDS & STYLING

Flere fylder garderoben med vintage og loppefund

Luksuslopper, vintagemarkeder, byttebikse, genbrugsbutikker. Det vælter frem med nye steder at gøre loppefund til garderoben.

Elegante silkekjoler fra mormors tid, retroskjorter fra de farvestrålende 70’ere og forvaskede jeans med mange flere gode år i sig. Mængden af tøj, der bliver købt og solgt som genbrug, vokser som aldrig før. Det pibler frem med lækre vintagebutikker, små og store loppemarkeder og onlineplatforme, hvor vi kan købe, bytte og sælge brugt tøj. Førhen var det at gøre loppefund i manges øjne forbundet med pengemangel eller et politisk statement om at gå imod en profitorienteret modebranche og et samfund præget af overforbrug. 

Vintage, genbrug og loppeshopping er blevet en sport, som flere og flere danskere kaster sig ud i. IN har været på gaden og mødt en række vintagebegejstrede kvinder, som har hver deres helt unikke stil. 
Eva, 37 år (tv.), butiksindehaver. Stephanie, 28 år, arbejder i Evas butik. 

LÆS OGSÅ: Loppemarkeder - tips og tricks til loppeentusiasten 

Loppefund i høj kurs 

Men for de fleste handler genbrug i dag langtfra alene om miljøaktivisme eller penge, mener Rita Christina Biza, der står det populære loppemarked Rita Blås Lopper i København. – Det der med at gøre gode fund til billige penge er helt sikkert en del af gamet, men det er ikke drivkraften for størstedelen af de kvinder, der kommer hos os. Drivkraften er for dem den unikke stil, og gamet er i dag at finde den der helt specielle ting eller gamle designgenstand, som ikke kan kopieres, og som dine venner ikke kan finde i H&M. At kunne skabe sin egen stil af design og highstreet-ting, som kun du har, og som også har deres egen historie, er det, de fleste er på udkig efter, forklarer Rita Christina Biza og tilføjer: – Heller ikke hos de helt unge handler det om penge. De kan få det meste i H&M, men der kan de ikke få det helt særlige og unikke, som ingen andre har. I dag er Rita Blås Lopper et af landets mest populære loppemarkeder, hvor der hver måned bliver solgt enorme mængder brugt tøj. Da den kaospilotuddannede Rita Christina Biza arrangerede det første loppemarked i København, var det et lille marked med kun 20 boder. Hun havde inviteret en flok veninder, som hun syntes havde ‘lækker stil’, til at komme og sælge ud af garderoben. Hun ville gerne gøre op med ‘brug og smid væk’-kulturen, og de brugte jeans, skjorter, kjoler og andre designerlækkerier, som veninderne ikke længere brugte, blev solgt videre og fik plads i andre kvinders klædeskabe. Det er ni år siden. Og Rita Blås Lopper har haft vokseværk lige siden, og i dag er der marked flere gange om måneden med cirka 100 boder hver gang. – Efterspørgslen på det her er virkelig stor. Vi har ikke haft et eneste loppemarked, hvor vi ikke har haft udsolgt af vores stande, og der er altid kø for at få lov at sælge tøj hos os. For der er kunder til det, fortæller hun. Det strømmer til med købelystne kvinder, når der bliver solgt ud af brugt tøj og accessories. Ikke kun hos Rita Blås Lopper, men på loppemarkeder i det hele taget og i genbrugsbutikker, vintageforretninger og online. Sidste år viste tal ifølge Berlingske Tidende, at der hver måned oprettes 5.000 nye medlemsprofiler på Trendsales, og at loppemarkeds-appen Tradono i gennemsnit downloades 30.000 gange om måneden. Også hos Røde Kors ses en stigende interesse for brugt tøj tydeligt. Her er mængden af genbrugsbutikker vokset til 240, og sidste år fik Røde Kors et rekordstort overskud på knap 66 millioner kroner fra salget af genbrugsvarer. – Vi får flere butikker og større butikker. De skal ikke kun have tøj, men også møbler og nips, som danskerne gerne vil handle. Vi ser frem til at omsætte endnu flere ting og forhåbentlig tjene endnu mere på genbrug, sagde generalsekretær Anders Ladekarl i foråret til Politiken. Og det er ikke kun mængden af tøj, der bliver solgt, som har forandret sig over de seneste små 10 år, fortæller Rita Christina Biza.

Mia, 42 år, børnetøjsdesigner 

For alle målgrupper 

– I starten var det mest 20-30-årige kvinder, der kom og købte tøj hos os. I dag kommer der kvinder i alle aldre. Både de 15-20-årige og mange flere kvinder, der har passeret både 30, 40 og 50 år, fortæller hun og peger på et andet sted, hvor genbrugstrenden vokser markant i øjeblikket. – Der kommer mange flere fyre på vores loppemarkeder nu. Vi har i lang tid arbejdet på at få flere mænd med og få mere herretøj til salg. I starten sørgede vi for at have en hyggelig bar, hvor de kunne være, mens kæresterne shoppede. Der hænger mange af dem også stadig ud, men vi ser, at der kommer flere stande med herretøj, og at mændene kommer for at finde noget til sig selv, fortæller Rita Christina Biza.

Lisa, 26 år, studerende 

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Moden udtrykker vores individualitet

For mange er vintagemarkederne også et godt sted at hente inspiration til garderoben. Med kaffebarer og siddeområder er der ro til at betragte forbipasserende og sludre med veninderne. Og for mange kvinder, der i hverdagen har travlt med karriere, familie og pligter, er loppemarkedet netop også blevet en social begivenhed, tilføjer Rita Christina Biza. – Vi slår os meget op på, at det ikke kun handler om at købe, men også er en måde at bruge tid sammen på, siger hun og tilføjer: – Jeg tror, at det for mange handler om at skabe sin helt egen stil. Ofte handler det ikke om, hvad man har brug for, men mere om at der er ting, der finder én – ikke nødvendigvis noget, man er gået ud for at finde, men som sprang én i øjnene, da man gik forbi. Noget, som taler til ens personlige stil. Den stigende interesse for genbrug og for vintagetøj handler i høj grad om netop at skabe en personlig stil, siger Maria Mackinney-Valentin, der er lektor og modeforsker på Kunstakademiets Designskole og har skrevet ph.d. om retro og vintage. – Som mennesker har vi brug for at vise vores individualitet, og en af de mest synlige måder at gøre det på er gennem vores beklædning, forklarer hun. – På grund af fast fashion har vi adgang til mere og billigere modetøj end nogensinde, og det har betydet en ensretning af den måde, vi ser ud på. Stigningen i interessen for vintage, både luksus og genbrug, giver os et alternativ, fordi vintage allerede er unikt. Der er nemlig kun lige præcis én af hver ting. At der har været en tidligere ejer af tøjet gør, at det kommer med en indbygget historie – noget særligt eller nærmest magisk. Genbrug kan på den måde noget særligt, forklarer Maria Mackinney-Valentin. Tidligere var det i manges øjne udtryk for en særlig livsstil, når man købte sit tøj på loppemarked eller i en genbrugsbutik. Nogen betragtede det måske ligefrem som lidt outreret eller flippet, og for andre var det ganske enkelt et spørgsmål om penge, når garderoben blev forsynet med brugt tøj. Sådan er det ikke længere, understreger Maria Mackinney-Valentin.

– I dag er genbrug et mainstream-fænomen, fremfor noget der tidligere primært var relevant for unge. I det hele taget ser man, at der ikke længere er en øvre alder for at kunne gå op, i hvordan man ser ud. Man ser ligefrem, at ældre kvinder – som fx Iris Apfel – går hen og bliver stilikoner, netop fordi de tør udtrykke sig gennem deres beklædning, forklarer hun med henvisning til den 96-årige tidligere tekstildesigner og indretningsarkitekt, der har haft stor indflydelse på New Yorks modescene og gjort hverdagspåklædning til sin helt egen kunstform.

Trine, 25 år (tv.), frisør. Tanja, 24 år (th.), studerende

Bæredygtighed og miljø tæller også

Samtidig med at vi gerne vil fylde klædeskabet med unikt design og skabe en personlig stil, der adskiller sig fra kædebutikkernes stangtøj og modehusenes sæsonbestemte kollektioner, er vi også blevet langt mere bevidste om, hvor meget vores forbrug belaster miljøet. – Den stigende interesse for vintage skal i dag også ses i lyset af, at dagsordenen omkring bæredygtighed for alvor har gjort sig gældende. Genbrug er netop per definition grønt, fordi varerne allerede er produceret, og derfor noget af det mest bæredygtige, når det gælder mode, siger Maria Mackinney- Valentin.

LÆS OGSÅ: Veras bedste vintagetips 

Også Rita Christina Biza oplever, at interessen for genbrug er vokset yderligere frem, i takt med at der er kommet stigende fokus på bæredygtighed, og på at vi som forbrugere har et ansvar for at passe på miljøet. – Mange af dem, som sælger tøj hos os, vil gerne sørge for, at det tøj, de selv har været glade for, bliver givet videre og brugt igen, forklarer Rita Christina Biza. Hun ser også den voksende interesse for loppemarkeder som en reaktion mod et samfund, hvor alt skal gå hurtigt – en måde for folk at sænke tempoet en smule, og samtidig bevæge sig mere væk fra et tankeløst forbrug, der belaster miljøet. Selv køber hun næsten ikke tøj i butikker mere. Og selv om loppefundene er utællelige for hende, har hun hurtigt et bud klar på et af de bedste loppefund, hun har gjort: – Min kæreste fandt Villy Jønssons (bassist i Gasolin, red.) gamle denimjakke for nylig her på Rita Blås Lopper. Det var Villys kone, Katrine, der solgte den, så jeg ved, at den er god nok. Den fik jeg for 200 kroner – jeg tror nærmest, det er lige så meget, som hun har brugt på at få den renset. Men den er jeg virkelig glad for. Den har i hvert fald masser af historie.

Genbrug i tal

  • 65 millioner kroner tjente Røde Kors sidste år på salget fra genbrugs- butikker − et tal, der er vokset støt de seneste år. Organisationen har 240 genbrugsbutikker, og hvert år donerer danskerne mere end 7.000 ton tøj. 
  • Også online vokser interessen for at købe og sælge brugte varer. Fra 2015 til 2017 voksede den verdensomspændende handelsportal Ebay fra 14 til 171 millioner aktive købere, og i perioden 2013-2016 voksede antallet af annoncer på den danske internetmarkedsplads DBA fra 10 millioner til 19,2 millioner, viser tal fra Politiken. 
  • Sidste år viste en undersøgelse ifølge Retail Institute Scandinavia, at næsten hver anden dansker havde købt brugte varer inden for det seneste halve år.

Se flere vintageentusiaster i galleriet herunder

Vintagebegejstrede kvinder

LÆS OGSÅ: Rebecca Vera Stahnke: Temafest hver dag, tak